102 / 331
91
Petersen er død, kan jeg nu sove roligt. Det
Hele der er tilbage af dette Barndomsminde, er
Brandnatten i „Den gamle Fabrik“ , men dér
giver jeg rigtignok min gamle Ven Olsen Skylden.
Medens Livet paa Fabriken syntes mig idel
Lys, Luft og Frihed, laa selve Hjemmet noget
i Skygge; thi der gik Livet sin jævne, adsta
dige Pasgang, og Tiden randt, viet til Minervas
Ugle, og den falder noget graa i Længden.
Som saa mangen Embedsmand havde Fader
ikke Raad til at føre noget selskabeligt Hus.
Nutidens dumme Dinéer og Aftenernes ræd
somme Rout’er kendtes i de Dage ikke en Gang
af Navn. Om Søndagen saae man et Par gode
Venner til en borgerlig Middag, og om Hver
dagen kunde Gangklokken kime nok saa lystig
hen ad Aften og jage mig fra de kedsommelige
Lektier ud i den lange Entré for at lukke op.
Saa var det Husets gode og gamle Venner, der
kom for at tilbringe en hyggelig Aften i et
hyggeligt og gæstfrit Hjem. Blandt disse husker
jeg især den gamle, elskværdige Ingemann,
Kommandør Braém, Takkelmester ved Holmen,
Professorerne Hetsch, Wilckens, van Mehren,
Otto og min Om
lf Bergsøe, Doktor,
Diechmann og vor gamle Huslæge Crone, en
senere Etatsraad
Bogholder Andreas