318 / 331
307
Herrer, er Patienten endnu langtfra restitueret.
Stræng Diæt er paa dette Stadium nødvendig -—
en Beuf vilde være nok til at slaa ham ihjel.“
„Ja, tænkte jeg det ikke nok“, bemærkede
Svenningsen. „Derfor spiste jeg i Gaar ogsaa to.“
I Begyndelsen af Halvtredserne var hans
Helbred nedbrudt. Han blev sløv, stundom vran
ten og sær, men vi vidste jo alle, at han var
syg. Saa sad jeg atter en Dag alene med ham
i Klassen. Han skrev i Karaktérbøgerne, men
stønnede tidt og var i det Hele kendelig ned
trykt. Mod Timens Slutning rejste han sig, gik
hen til mig og sagde: „Hør, lille Bergsøe, jeg
tror ikke, jeg bliver her længe.“
Jeg saae forbavset paa ham — jeg forstod
ham ikke.
Han sænkede Stemmen og fortsatte: „Hvis
du derfor en Aften skulde træffe mig død paa
en Trappe, skal du tage en Vogn og køre mig
paa Hospitalet.“
Jeg blev uhyggelig berørt af disse Ord, og
hvor nær vare de ikke gaaede i Opfyldelse.
Onsdagen d. 19. Januar 1853 passerede jeg Klok
ken Elleve Nybørs, og en Time senere fandtes
en Mand, siddende paa en Stentrappe, ramt af
et apoplektisk Anfald. Denne Mand, som døde
20
*