313 / 331
302
handlet af en Lærer. Hammerich tog slige Sager
meget alvorligt, men var her i Forlegenhed, da
det var en meget anset Lærer, der klagedes
over.
„Det er en meget ubehagelig Historie,“
sagde han til Svenningsen, som lige traadte
ind. „Jeg veed virkelig ikke, hvad_man skal
gøre.“
„Tillader Hr. Magisteren, at jeg tager den
Sag i min Haand?“ spurgte Svenningsen.
Det var der nu Intet i Vejen for, og saa
vendte Svenningsen sig til Drengen og spurgte
paa sin rolige, indtrængende Maade: „Naa —
saa du har faaet Prygl, min Dreng?“
„Ja, mange Prygl.“
„Men,“ vedblev Svenningsen, „turde du
muligvis ikke have fortjent de Prygl? — Tænk
dig rigtig om!“
Drengen kunde ikke staa for Svenningsens
rolige, forskende Blik, men vedgik efter nogen
Tøven, at han havde fortjent disse Prygl.
„Tænkte jeg det ikke nok,“ sagde Sven
ningsen. „AJen lad os nu høre. — Har du
ikke tidt og mange Gange her paa Skolen for
tjent Prygl, hvor du ikke har faaet dem? —
Tænk dig nu rigtig om!“
Atter fixerede Svenningsen Drengen,, og