Previous Page  312 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 312 / 331 Next Page
Page Background

301

Men næppe havde han sagt dette, før Funch

faldt over ham som en Rasende, trak ham fra

Pladsen ved Haarene, dunkede hans Hoved mod

Væggen og tildelte ham et saa vældigt Slag, at

han styrtede om mellem Kakkelovnen og Muren,

hvor han kom saaledes i Klemme, at vi næsten

ikke kunde faa ham ud. Det var heldigt at

hele denne hæslige Scene foregik ved Sommertid,

thi havde der været Ild i Kakkelovnen, var han

bleven forbrændt. Trods alt dette var der Ingen

af os der klagede. Drenge har en stærk Ret­

færdighedsfølelse, og vi var alle enige om, at

her var Funch blevet personlig fornærmet. At

han havde opført sig brutalt, kom i anden Række

— det var vi jo vante til.

Overhovedet blev der sjelden klaget over

legemlig Vold, undtagen i de øverste Klasser.

Drenge tage hellere mod en Lussing end en

Anmærkning. Den første fordamper, den anden

gaar videre til Forældre og Værger, som for­

højer Skændene og trækker af i Ugepengene.

Vi tog derfor vore Lussinger „med Anstand“ ,

som det hed, og kun en sjelden Gang blev

Hammerich ulejliget, hvad der gav Anledning

til følgende karakteristiske Scene.

En Elev — tilmed en doven og uvorn

Dreng — klagede over at være bleven mis