bor der ca. 90,000 mennesker i overbefolkede lejligheder i København, fordi
de ikke har raad til at bo bedre. D e n bolignød, der ikke er rørt ved, er d e n
f a t t i g e s b o l i g n ø d .
TO SLAGS BOL IGNØD
Det sociale problem, at skaffe gode boliger til arbejderklassen, til de befolk
ningslag, som ikke havde raad til en højere husleje, er kun antydningsvist be
rørt af kommunen i dens byggepolitik.
Der blev under højkonjunkturen bygget en del træbarakker, meget prim i
tivt udstyret, men dog bedre end kolonihavehusene. Ialt blev der paa disse træ
barakker ofret ca. 8 mill. kr. Det var dengang bestemt som en midlertidig løs
ning, men eksisterer selvfølgelig fuldt beboet den dag i dag. Fra tid til anden
er der ogsaa bygget boliger til en husleje af ca. 40 kr., som faktisk beboes
af arbejdere, men det er betegnende, at disse boliger, som ogsaa tildels blev
anvendt til at skaffe husly til dem, som boligtilsynet anmodede om at faa anbragt,
fordi de boede under de allerdaarligste forhold, f. eks. ikke er udstyret rhed cen
tralvarme eller vaskerier.
Den mand, der har det grove og tunge og daarligt betalte arbejde, maa og
saa, naar han kommer hjem, bo under de besværligste forhold, bære koks op fra
kælderen eller vaadt tøj fra vaskekælderen til loftet o. s. v., medens kontor
chefen, som bor i den kommunale treværelses lejlighed, har baade centralvarme
og andre bekvemmeligheder.
Som undskyldning for, at der ikke er bygget billige boliger i København,
hævder man fra kommunal hold, at der ikke kan bygges moderne lejligheder til
en kvadratmeterpris af under 12 kr./m2! — »Det kan ikke betale sig«. Der er
altsaa ogsaa til grund for kommunens »sociale« byggeri lagt ganske almindelige,
kapitalistiske rentabilitetshensyn.
D e t b u r d e h e l l e r i k k e b e t a l e s i g, ligesom gas og elektricitet
til den fattigste del af befolkningen heller ikke burde b e t a l e si g. *)
Med det andet problem, d e n k a p i t a l i s t i s k e b o l i g n ø d , forhol
der det sig saaledes: Produktionen af boliger er til dels underkastet andre love
end den almindelige industrielle produktion. Stor byggevirksomhed falder ikke
sammen med højkonjunktur, overproduktion af boliger finder netop sted i
krise- eller depressionstider, medens højkonjunkturtider med stigende arbejds
lønninger og derpaa stigende indflytning til storbyerne, ofte er forbundet med
akut bolignød.
Aarsagerne er følgende: Da hus og grund er uløseligt sammenknyttede,
bliver det muligt for husejeren i egenskab af grundejer at udnytte sit monopol
*) D en e le k tric ite t, som fo rb ru g e rn e b e ta le r m e d 3 5 ø re p r. kw . k o s te r kun ca. 8 ø re i fre m
s tillin g sp ris. dvs. en fo rtje n e s te p a a ^ o v e r 3 0 0 % .
54