2værelserStraks

som grundejer til en fortjeneste, som ligger langt udover produktionsomkost

ningerne. Dette i forbindelse med at byggeriet er en hjemmeindustri gør, at

boligproduktionen bliver forholdsvis uafhængig af svingninger paa det almin

delige industrimarked. Boligerne har desuden en meget længere levetid end

andre varer, og nyproduktionen udgør derfor en lille del af hele den bolig

masse, som der er brug for. Grundejerkapitalen vil i almindelighed være mod

stander af forøget boligbyggeri, forøget konkurrence, naar dette byggeri ikke

ligger i en betydelig højere prisklasse.

Da byggeriet er en meget primitiv industri, udgør den variable kapital,

arbejdslønnen, en meget stor del af produktionsomkostningerne. Det vil sige,

at i en periode med stigende lønninger, vil boligproduktionen fordyres uforholds

mæssigt og gaa i staa. Men netop i disse perioder, hvor der strømmer nye

arbejdere til byen, og arbejdernes leveniveau stiger, vil der være brug for

mange boliger. Saa kommer bolignøden. Men arbejdernes stigende lønnin

ger indtræffer i højkonjunkturperioder, hvor der, som f. eks. efter krigen, i Dan

mark er stor fortjeneste i skibsfart og industri, og hvor kapitalen derfor søger

til disse investeringer, som giver stort og hurtigt udbytte, mens boligproduktio

nen paa grund af hele kreditforholdet paa boligmarkedet giver en relativ

lav og langsom fortjeneste. Det betyder, at det ogsaa af den grund vil være

vanskeligt at fremskaffe penge til boligproduktion i disse perioder.*)

Denne boligmangel bliver under normale omstændigheder stærkt udnyttet

af husejerne til at skrue priserne i vejret; men lejestigningen vil samfundsmæssigt

set betyde stigende grundværdier og stigende uproduktiv belastning af industri-

kapitalen.

Huslejen indgaar for det første i industriens produktionsmidler, men desuden,

hvad der er langt vigtigere, i den variable kapital, i arbejdslønnen. Marx ud

trykker dette saaledes: »For at opretholde livet, behøver det levende menneske

en vis mængde livsfornødenheder. Den arbejdstid, som er nødvendig for at

fremstille arbejdskraften, opløser sig derfor i den arbejdstid, som er nødvendig

for at fremstille disse livsfornødenheder, eller arbejdskraftens værdi = værdien

af de livsfornødenheder, som dens ejer behøver.«

Boligen er imidlertid en af de vigtigste livsfornødenheder. Ingen anden faktor

tynger som den paa arbejderens budget.

»Men,« fortsætter Marx, »arbejdskraftens værdi opløser sig i værdien af

en vis mængde livsfornødenheder. Den veksler derfor ogsaa med værdien af

disse livsfornødenheder.« Eller paa dansk: Stigende husleje vil før eller senere

*) D e tte e r d e t n o rm a le . M e n n e to p ia a r ( 1 9 3 5 ) o p le v e r vi en tilsta n d som synes at m o d

sige d e n n e te o ri, id e t d e r paa g ru n d af stig e n d e b e s kæ ftig e ls e i in d u strie n fo re g a a r en

m e g e t s tæ rk tils trø m n in g til b y e rn e . ( 2 8 0 0 0 tilfly tte re til K ø b enhavn i 1 9 3 4 ) og s a m

t i d i g e r d e r re k o rd a a r i b y g g e rie t! — A a rs a g e n lig g e r i den n e krises s æ rlig e k a ra k te r.

In d u strien s n u væ re n d e p ro d u k tio n s a p p a ra t e r ikke paa la n g t næ r u d n y tte t. D e rfo r fo re

g a a r d e r saa g o d t som ing e n n y in v e s te rin g e r i in d u s trie n tro d s s tig e n d e K o n ju n k tu re r. D e

le d ig e p e n g e sø g e r fo rtrin s v is til b y g g e rie t, og paa g run d af re g e rin g e n s og fa g fo re n in g s -

re fo rm is te rn e s v e ls ig n e ls e s rig e virk so m h e d e r d e t h e lle r ikke lykked e s fo r b yg n in g s a rb e j

d e rn e a t o p n a a lø n fo rh ø je ls e .