63 / 81
Wien var efter verdenskrigen hovedstad i et land, som paa alle kanter var
blevet beskaaret, bl. a. ogsaa for landstrækninger, som indeholdt raastoffer,
landstrækninger, hvis beboere for en stor del fortsatte med at være aftagere af
den østrigske industris produkter. Landets økonomiske stilling var meget svag,
o g o v e r 7 0 % af i n d u s t r i e n v a r h e n v i s t t i l e k s p o r t .
Den torso, der var igen af landet, var meget fattig paa raastoffer. For den
østrigske industri var der kun een mulighed for at kunne konkurrere med de
omkringliggende lande: l a v e r e a r b e j d s l ø n n i n g e r .
Efter krigen blev da ogsaa de i forvejen lave lønninger sat yderligere ned.
Men dette var kun muligt ved at gøre arbejdernes livsfornødenheder billigere,
og her som i andre lande fandt man da hurtigt ud af, at den del af arbejdernes
livsfornødenheder, der var mest uafhængig af verdenskonjunkturene og sam
tidig udgjorde den største del af arbejdernes budget, var - b o l i g e n .
Den plan til fremskaffelse af billige boliger, som blev Wiens store sociali
stiske glansnummer, blev da ogsaa udarbejdet af den socialdemokratiske kom
mune _ _ j s a m r a a d m e d e k s p o r t i n d u s t r i e n s l e d e n d e
m æ n d.
Dette forhold er ogsaa aabent indrømmet af socialdemokratiets ledere i
Østrig.
Følgen blev da ogsaa, at industrien fik gennemført en lønsænkning, som
var større end faldet i lejlighedspriserne. Lønningerne laa i Wien ifølge en so
cialdemokratisk statistik i 1926 (senere er de gaaet endnu længere ned) i for
hold til lønnen i andre europæiske byer saaledes:
reallønnen var i Berlin
16 —37 %
i Paris .............. 22 —49 %
i Amsterdam .... 59 —92
%
i London
92 —117% h ø j e r e e n d i W i e n .
Lejen blev sat ned i alle boliger, baade gamle og nye ved en lov, som
ved første øjekast ser ud som en formuekonfiskation, idet den gaar ud paa at:
l e j e n i k k e i n o g e n b o l i g . t i l u d l e j n i n g m a a t t e u d g ø r e
m e r e e n d d e t b e l ø b , d e r f o r d r e d e s t i l r e p a r a t i o n e r , v e d
l i g e h o l d e l s e o g a d m i n i s t r a t i o n .
Det vil sige, at enhver forrentning, amortisation og fortjeneste for husejeren
bortfalder.
Dette kunde jo se ud som en slags socialisering af alle boliger, men man
forstaar bedre, at en saadan lov uden videre modstand kunde gennemføres,
naar man tager i betragtning, at al gæld i ejendomme paa det daværende tids
punkt faktisk var annulleret ved den enorme inflation, som havde gjort ethvert
gældsbevis til en værdiløs lap papir.
Hvis der, efter at valutaen var stabiliseret, skulde kunne optages nye laan,
som altsaa vilde være direkte indtægt for husejerne, og som derfor kunde til
bydes paa meget gode vilkaar for kapitalen, vilde dette betyde en saa enorm
passiv kapitalbelastning, saa det faktisk ikke vilde være muligt at skaffe penge
61