verden, der hviler paa demokratisk basis, som virkelig har forstaaet at skabe
noget blivende.
Det, som ikke lykkedes i Paris, som ikke er opnaaet i nogen stat i verden,
har efter revolutionen i 1918 Wien vundet: En grad bevægelsesfrihed, som
tillod den at gennemføre vigtige vidtgaaende reformer uafhængigt af statsmag
ten, ja, i modsætning til denne. Det, som kommunen i Paris vilde, gennemførte
Wien. Paris var det første forsøg paa en rent demokratisk arbejderregering,
Wien er opfyldelsen.
Den socialistiske kommune Wien staar stærkere end nogensinde, og den
anskuelsesundervisning, som den giver med saa godt resultat, vil uforstyrret og
i større omfang blive ved.
Kommunen: Wien viser os den vej, som skal føre den internationale so
cialisme til verdens erobring.«
To aar senere kom den kapitalistiske krise, og syv aar efter, at Kautsky skrev
dette, overtog den aabne fascisme magten.
Saa ser vi da læren af Wien: En by, hvor arbejderne har haft hele magten,
men ikke benyttet den til at gennemføre socialismen, en by, hvor man mente ad
reformistisk vej at kunne afskaffe bolignøden og gradvis indføre socialismen.
Vi ser, hvorledes dette reformforsøg, trods de allergunstigste betingelser — en
inflation, som havde slettet al gæld i de gamle ejendomme — ikke førte frem,
ikke afskaffede den sociale nød, ikke afskaffede bolignøden, men fulgte det
kapitalistiske samfunds krise paa ganske samme maade, som de andre kapitali
stiske byer — og tilslut endte med den fascistiske magtovertagelse.
5
65