70 / 81
F ra 1927—34 b y g g e d e s d er i M oskva 415 5 0 0 0 K vm . boligflade.
for tiden endog meget stor boligmangel i Moskva; for en udlænding, som kom
mer dertil, og som ikke har sikret sig en bolig i forvejen, er det meget svært at
finde noget sted at bo.
De smiler maaske triumferende ad denne socialistiske maade at løse bo lig -
spørgsmaalet paa, men jeg skal hurtigt forklare, hvorledes det hænger sammen.
Allerførst maa man gøre sig klart, at bolignød i kapitalistisk forstand findes
der ikke — de daarlige boliger og kælderbeboelser er nedlagt — og der er
ingen, der bor trangt, fordi han ikke har raad til at bo bedre. Kan De se fo r
skellen?
Dermed var den egentlige bolignød ophævet.
Men sovjetmagten lod sig ikke nøje dermed. Mange af de gamle boliger,
som i den første tid efter revolutionen stadig maatte benyttes, var daarlige træ
huse i yderkvarterer, som burde rives ned. Moskvas sovjet maatte derfor allerede
i den vanskelige tid efter revolutionen sætte boligbyggeriet i gang. I en tid, hvor
de kapitalistiske interventionshære fra alle kanter rykkede mod Moskva, og alle
kræfter blev sat ind paa at skaffe det nødtørftigste til den røde hær, kunde der
naturligvis ikke blive tale om boligbyggeri i større stil, men allerede 1923 be
gyndte byggeriet i større omfang, og der blev i den første egentlige bygge
periode 1923 —29 bygget 24,000 boliger, skønt man befandt sig i en tid, hvor
alle nødvendige kræfter og alle materialer, som kunde undværes, gik til svær
industrien.
Bolchevikerne begyndte den socialistiske opbygning fra den tunge ende:
F ø r s t f u n d a m e n t e t : S v æ r i n d u s t r i e n , saa letindustrien og efter
68