2værelserStraks

som er beskæftiget med jorden, bygges der »byer«. Ved de store kollektivbrug

og statsbrug bygges der paa et centralt sted mindre byer, hvorfra landarbejderne

om morgenen i omnibusser eller i lastbiler køres ud i marken, ofte milevidt

fra byen til deres arbejde. I disse byer findes der alle de kulturelle samlings

punkter, som man har i industribyerne, klubber, biografer, skoler endog høj

skoler o. s. v., og man opnaar ved denne byplanpolitik at likvidere den gamle

individualistiske og kulturelt tilbagestaaende landbefolkning til fordel for en

oplyst og socialistisk befolkning, som ikke gaar og længes efter storbyen. Dette

er et af de allervigtigste problemer i byplanlægningen og er socialt set en fort

sættelse af den likvidering af klasseforskellen, som gennemføres i det sociali

stiske samfund.

Den engelske havebybevægelse, som paa en vistnok oprindelig idealistisk

basis søger at løse det samme problem indenfor det kapitalistiske samfund, synes

i sammenligning hermed fuldstændig dilettantisk, fordi den overser nødvendig

heden for den kapitalistiske udbytning af at have en reservearmé af arbejds

løse i de daarligste kvarterer i storbyerne og af landarbejdere, daarligt organise

ret paa grund af afstandene og med minimale lønkrav. Som Marx siger: »E n

d e l a f l a n d b e f o l k n i n g e n i e t h v e r t k a p i t a l i s t i s k l a n d b e

f i n d e r s i g s t a d i g p a a s p r i n g t i l a t g a a o v e r i by - e l l e r ma

n u f a k t u r p r o l e t a r i a t e t . «

Medens fascismen søger at tvinge befolkningen tilbage til feudale

arbejdsmetoder, hvad der i sin konsekvens fører til likvidering af hele

vor tids høje tekniske kultur, gaar socialismen den modsatte vej og

hæver landbefolkningen op til industriel produktion ( i et socialistisk

samfund vil det sige kortere arbejdstid) og til byernes højere kultur

—

uden storbyens skyggesider.

HVAD SKAL DER DA GØRES?

Af de foregaaende kapitler er det forhaabentlig tydeligt fremgaaet, at b o -

I i g n ø d e n ikke løses ved nogen reform indenfor det kapitalistiske samfund

— den er et led i det kapitalistiske system og vil først ophøre med dette sy

stems ophør.

Friedrich Engels siger herom i »Zur Wohnungsfrage«:

»Hvorledes løses nu boligspørgsmaalet? I det nuværende samfund

ligesom ethvert andet samfundsspørgsmaal, gennem gradvis udligning

mellem udbud og efterspørgsel, en løsning, som stadig opkaster spørgs-

maalet paany, som altsaa ikke er nogen løsning.

Hvorledes en social revolution vilde løse dette spørgsmaal, afhæn

g e r ikke alene af de specielle omstændigheder, men hænger ogsaa

sammen med langt dyberegaaende spørgsmaal, hvoriblandt spørgsmaa-