N. ZAHLES PRIVATLÆRERINDESKOLE
91
vordende Lærerinde fremdeles vilde søge en Undervisning, der havde
hendes specielle Tarv for Øje, men dette Haab glippede. Fra Land og
By strømmede unge Piger til. Eksamensbeviset, der aabnede Døren til
saa mange forskelligartede, praktiske Stillinger, lokkede flere og flere ind
i Eksamensklasserne, og som Følge heraf udtyndedes Rækkerne i Privat-
lærerindeskolen. Da det saa oven i Købet viste sig, at de unge »Prælimi-
narister« hyppig gjorde Fyldest som Familielærerinder og tit blev fore
trukket paa Grund af deres elementære Viden i Matematik og Fysik,
blev Kursus’ Kaar trange.
Da bøjede den gamle Lærerindeskole Hovedet og begyndte »Under
handlinger«. Først optoges Matematik og Fysik — derved førtes man og-
saa her ind i Fagtrængselen —, og for at dette kunde ské, maatte det
ugentlige Timetal forøges, hvilket muliggjordes ved at tage Lørdag For
middag ind til Læsetimer. Senere blev Skridtet gjort fuldt ud, idet
Eftermiddagsundervisningen blev opgivet 1895,
Læsning henlagt til
Formiddagen og Timetallet forøget til 30 ugentlige Timer. — Frøken
Zahle havde haabet, at denne Ordning vilde blive en Vinding, men det
modsatte viste sig. Den Hygge og Charme, der havde været over den
gamle Eftermiddagsundervisning, hvor »Kursus« havde Riget for sig
selv, hvor det følte sig som den herskende Magt, fandtes ikke i Formid
dagsomgivelserne. Der var ikke noget i Vejen med Lokalerne; de var
fortrinlige, lyse og venlige; hele det ydre Apparat var i ypperlig Orden;
men det var, som om det lille Kursushold druknede i den store Mængde,
det var ikke længer »noget for sig«, og gradvis sank Kursus ned til at
blive en Forberedelsesklasse til Gymnasiet, Reallinjen eller Seminariet.
Det var klart for Bestyrelsen, hvis Overhoved Frøken Zahle ikke
havde været siden 1900, at Privatlærerindeskolens Dage var talte. Til
Trods for Fru Hahns aldrig svigtende Omhu og Aarvaagenhed, og til
Trods for Lærerkredsens ivrige, samvittighedsfulde og foryngende Ar
bejde lod den gamle Tid sig ikke trylle tilbage, — de vekslende Livs-
kaar stillede nye Krav. Det sygnende Liv holdtes oppe endnu i nogle
Aar, men omsider kunde den vemodige Beslutning om Nedlæggelsen
ikke udskydes længer. Alvorlige Overvejelser førte til Bestyrelsens Be
stemmelse om i 1911 at oprette de sociale Klasser, hvem den Arv nu er
overdraget at hævde den frie Læsnings Betydning og Værd, deres Eksi
stensberettigelse ved Siden af Eksamenslæsningen.
I Oktober 1912 findes i Kursusprotokollen skrevet med Fru Hahns