96 / 289
9 4
CHRISTIANE LUND
»Ovindens Emancipation«, ser man, at hans Udtalelser imod Kvindens
offentlige Fremtræden er blevet endnu stærkere:
))—
hendes Evner er
ikke anlagt paa det offentlige Liv.« Biskoppen kalder Forsøget paa at
skabe kvindelige Studenter med akademiske Rettigheder for »Vræng
billeder og Taagebilleder, der nødvendigvis maa synke sammen i deres
Intethed.« Hvad vilde Martensen have sagt til Ligeløn og til en Kvinde
som Undervisningsminister! Vilde det have overbevist ham om, at han
havde taget fejl?
Skoledirektør Borgen kunde ikke gaa med til at ansætte Kvinder som
Inspektncer, »da der til at gøre Fyldest i en saadan Stilling udfordres
Egenskaber, der ligger den kvindelige Natur alt for fjerne.« Han har
Betænkeligheder ved at lade Kvinder undervise i Religion: »om Kvinder,
for hvis Væsen Skarphed i Tænkning og Reflektion i det hele taget ikke
er ejendommelig, ved Siden af Inderlighed i Opfattelse er i Stand til at
tilegne sig en klar og levende Erkendelse af Religionens Lærdomme, er
et Spørgsmaal!« »Undervisning i Grammatik kræver en Skarphed i Op
fattelsen af Distinktionerne mellem de grammatiske Kategorier, som
ikke er almindelig hos Kvindekønnet.«
Men Skoledirektøren tillægger Lærerinden stor Betydning ved, »at hun
vil opelske og udvikle hos den unge Pige de Dyder, der smykker det
huslige Liv. — Sparsommelighed, Orden, Renlighed og Nethed, Søm
melighed i Ord og Handlinger, Anstand i Holdning og Bevægelser,
Tjenstvillighed og Hjælpsomhed, Arbejdsomhed og Udholdenhed, Re
signation og Selvopofrelse, Tugtighed og Sædelighed.«
Alt i alt, Skoledirektøren er aaben for Tanken om Kvinders Ansæt
telse i den offentlige Skole, naar hun ved en Prøve har bevist, at hun
har de fornødne Kundskaber; »hvad de moralske Kvalifikationer angaa,
saa maa der kræves paalidelige Mænds Vidnesbyrd derom, med hvis
Vurdering Skolen maa være i højeste Grad nøjeregnende.«
Lønnen! »For 36 ugentlige Timer vil der kunne gives en Begynderløn
af 360 Rdl. aarlig, stigende til 504 Rdl.« —
Frøken Zahle, som siden 1851 ledede en Undervisning for vordende
Privatlærerinder og siden 1852 en Barneskole, fulgte med hele sin Op-
ladthed dette om en Eksamen, der skulde give Kvinder Adgang til de
offentlige Skoler.
Og mens Pauline Worm ikke var langtfra at blive latterliggjort for sin
»Kvindeemancipation« (den, der gaar foran i en Alvorsdyst, han sejrer