100 / 289
98
CHRISTIANE LUND
Den anden uforglemmelige Time var Frøken Zahles »Wergeland«.
I en Højdæsningstime vilde hun tale om Wergeland, men vi fik egentlig
ikke noget som helst at vide om ham, men derimod meget om en engelsk
norsk Ven, Frøken Zahle havde, og som elskede Wergeland. Da hun
talte om den aabne Port ind til denne Vens Vidunderhave i Larvik,
anede jeg ikke, eller maaske jeg netop anede, at jeg de utallige Gange
skulde gaa ind og ud ad den.
— De eneste, der viste, at de kendte Gentagelsens Kunst, var A. Hjort
og M. Lange, og den Sikkerhed, vi erhvervede os i deres Fag, bidrog til,
at vi bar vore Hoveder højt; her
kunde
vi, behøvede i Grunden ikke at
tænke. — Hvordan skulde der f. Eks. i en Regnetime være bleven Tid
til al den Tænken! Naar Frøken Amalie, som ellers var saa dygtig, men
ikke kunde regne, knugede Hænderne mod Tindingerne for at udtænke
Gangen i et umuligt Stykke, var det let at se, at hun maatte have en
tænkende Lods med for ikke i det uendelige at blive stikkende i Umulig
heden; Grammatiktimerne kunde ogsaa være ret indviklede. Professor
Rasmussen, som var Eksaminator i Dansk ved Eksamen, var altid i Be
vægelse paa det sproglige Omraade og opfandt stadig nye grammatiske
Benævnelser, som omhyggeligt blev opnoterede af de mange tilstede
værende Tilhørere, der nød hans Eksaminationer. Ved næste Aars
Eksamen mødte Eksaminanden op med det nyeste Nyt, hvad Profes
soren satte Pris paa. Jeg vil gerne i gammel Hengivenhed for Professor
Rasmussen henlede Opmærksomheden paa Omtalen af ham i »Sprog-
foreningerne Almanak 1926. Pædagogik spillede ikke nogen større Rolle.
Jeg hører Frederik Nielsen sige: »Saa læser De 40 Sider videre i Bram
iner«. Det gjorde ingen af os, da vi straks efter i.T im e havde erfaret, at
Fr. Nielsens tilsyneladende smaa Bemærkninger var mere indholdsrige
end 40 Sider hos Brammer. Der var nogle iblandt os, der troede, at han
selv ikke anede, hvad der stod i de »næste 40 Sider«.
Vi havde een eller to »praktiske Demonstrationer« i Aarets Løb i Over
værelse a f Frøken Zahle og hendes Stab. Vi var blege af Benauelse under
den Akt. En lille Tid overværede vi nogle Timer i en Kommuneskole. I
buldrende Mørke gik jeg ved Vintertid ud til Hindegades Kommuneskole
og hørte en Lærerinde fortælle Bibelhistorie for Børn. Derefter kom jeg
ind til en ældre Mand, som havde Regning med en stor Drengeklasse,
som han snart regnede med, snart smaasnakkede med. »Næste Gang kan
De!« sagde han til mig, »vi begynder ved Nr. 86.« Jeg forberedte mig godt