io 4
OTTO ZAHLE
i Betragtning, dels ved at henvise til det tidspsykologiske Øjeblik for
Eksamenens Indførelse.
Frøken Zahles Aands Retning pegede mod to Maal: den frie o: al
menmenneskelige, inderliggjorte og harmoniske Udvikling a f den unge
Kvindes Personlighed
i Forbindelse med
hendes Dygtiggørelse til et Ar
bejde i Samfundets Tjeneste. A f alle Folkeopdragere er, som ofte paa
peget, Grundtvig den, der dybest har paavirket Frøken Zahle; men for
Grundtvig var det jo netop det ejendommelige, at han saavel i sin D igt
ning som i sit Fivs praktiske Arbejde forbandt det bedste i det 18. Aar-
hundredes almenmenneskelige, samfundstjenende Tendenser med det
dybe religiøse og nationale Tag i Personligheden, som Romantikkens
individualistisk farvede Ideer førte ind over Danmark. Denne Dobbelt
hed, der ogsaa knyttede Frøken Zahle til Bjørnson i hans grundtvigske
Periode, var netop et Grundtræk i Frøken Zahles Væsen.
Nu véd enhver, at Grundtvig med sin største Indsats i Folkelivet,
Højskolen, har anvist Ungdommen et nyt Dannelsesideal, forskelligt
baade fra det 17. og 18. Aarhundredes Maal, et Ideal, der, kort udtrykt,
tager Sigte paa een Gang paa den borgerlige, samfundstjenende Virk
somhed (18. Aarhundrede) og paa en religiøs, national og poesi-baaret
Uddybelse af Personligheden (19. Aarhundrede).
I Bogen »Natalie Zahle« findes en næsten alle Skolefag omfattende
indgaaende Skildring af Frøken Zahles Syn paa, hvorledes disse Fag
skulde anlægges og gennemføres i Barneskolen; men om den unge Piges
Uddannelse efter hendes Udtræden af Barneskolen findes der ingen sam
let systematisk ordnet Redegørelse, heller ikke i Skriftet »N. Zahles Sko
le«, og Grunden er naturligt at søge deri, at Frøken Zahle for Ungdoms
skolens Vedkommende ikke har naaet at udarbejde en samlet Studie
plan. Man vilde fejle storligen, hvis man deraf drog den Slutning, at
den unge Kvindes Uddannelse altsaa ikke havde ligget hende paa Sinde
i samme Grad som den lille Piges; jeg skal mod denne Opfattelse blot
henvise til hendes klare og med saa fin Forstaaelse skrevne Smaaarbejder
om den unge Kvindes Uddannelse (1873 og 1882). Men ogsaa i sit Skole
program af 1876 udtaler Frøken Zahle
Ønsket om
at »grunde en god
sammenarbejdet Undervisning lige fra det tidligste Skoleaar til den sil
digste Studietid for den unge Pige,« og saa meget tør nok siges, at havde
Frøken Zahle faaet Stunder til grundigt at udarbejde en saadan Studie
plan og gradvis indarbejde den i sin Ungdomsskole i organisk Tilknyt-