Previous Page  106 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 106 / 289 Next Page
Page Background

io 4

OTTO ZAHLE

i Betragtning, dels ved at henvise til det tidspsykologiske Øjeblik for

Eksamenens Indførelse.

Frøken Zahles Aands Retning pegede mod to Maal: den frie o: al­

menmenneskelige, inderliggjorte og harmoniske Udvikling a f den unge

Kvindes Personlighed

i Forbindelse med

hendes Dygtiggørelse til et Ar­

bejde i Samfundets Tjeneste. A f alle Folkeopdragere er, som ofte paa­

peget, Grundtvig den, der dybest har paavirket Frøken Zahle; men for

Grundtvig var det jo netop det ejendommelige, at han saavel i sin D igt­

ning som i sit Fivs praktiske Arbejde forbandt det bedste i det 18. Aar-

hundredes almenmenneskelige, samfundstjenende Tendenser med det

dybe religiøse og nationale Tag i Personligheden, som Romantikkens

individualistisk farvede Ideer førte ind over Danmark. Denne Dobbelt­

hed, der ogsaa knyttede Frøken Zahle til Bjørnson i hans grundtvigske

Periode, var netop et Grundtræk i Frøken Zahles Væsen.

Nu véd enhver, at Grundtvig med sin største Indsats i Folkelivet,

Højskolen, har anvist Ungdommen et nyt Dannelsesideal, forskelligt

baade fra det 17. og 18. Aarhundredes Maal, et Ideal, der, kort udtrykt,

tager Sigte paa een Gang paa den borgerlige, samfundstjenende Virk­

somhed (18. Aarhundrede) og paa en religiøs, national og poesi-baaret

Uddybelse af Personligheden (19. Aarhundrede).

I Bogen »Natalie Zahle« findes en næsten alle Skolefag omfattende

indgaaende Skildring af Frøken Zahles Syn paa, hvorledes disse Fag

skulde anlægges og gennemføres i Barneskolen; men om den unge Piges

Uddannelse efter hendes Udtræden af Barneskolen findes der ingen sam­

let systematisk ordnet Redegørelse, heller ikke i Skriftet »N. Zahles Sko­

le«, og Grunden er naturligt at søge deri, at Frøken Zahle for Ungdoms­

skolens Vedkommende ikke har naaet at udarbejde en samlet Studie­

plan. Man vilde fejle storligen, hvis man deraf drog den Slutning, at

den unge Kvindes Uddannelse altsaa ikke havde ligget hende paa Sinde

i samme Grad som den lille Piges; jeg skal mod denne Opfattelse blot

henvise til hendes klare og med saa fin Forstaaelse skrevne Smaaarbejder

om den unge Kvindes Uddannelse (1873 og 1882). Men ogsaa i sit Skole­

program af 1876 udtaler Frøken Zahle

Ønsket om

at »grunde en god

sammenarbejdet Undervisning lige fra det tidligste Skoleaar til den sil­

digste Studietid for den unge Pige,« og saa meget tør nok siges, at havde

Frøken Zahle faaet Stunder til grundigt at udarbejde en saadan Studie­

plan og gradvis indarbejde den i sin Ungdomsskole i organisk Tilknyt-