BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE
og at det, naar denne dog vil bryde sig en Bane, er godt, at der rækkes
Haand til, at det sker paa en saa stille og smuk Mhade som muligt . . .«
Elevtallet varierede oprindelig mellem 2 og 4, saa det blev med ikke
ringe økonomisk Offer fra Frøken Zahles Side, at dette Kursus med for
holdsvis dyre, kvalificerede Lærere kunde opretholdes, selv om hun snart
hk et aarligt Statstilskud paa 1000 Kr. til dette Kursus, med Forpligtelse
dog til herfor at uddele Fripladser eller Moderationer. Efterhaanden
voksede dog Elevtallet, saa det Spørgsmaal snart rejste sig, som Frøken
Zahle før eller senere maatte tage Stilling til, nemlig, hvorvidt dette frit
staaende Kursus, hvis Dimittender oprindelig maatte indstille sig ved en
a f Byens lærde Skoler, skulde omdannes til at blive et Led af Hovedsko
len, med andre Ord, om N. Zahles Skole ogsaa skulde have en Studenter
eksamens-Afdeling. Spørgsmaalet har uden Tvivl kostet Frøken Zahle
svære Kampe, og muligt hun aldrig havde indladt sig paa det, hvis hun
dengang havde anet, med hvilket Overtal unge Piger i Aarenes Løb
skulde vælge de studerende Klasser. Hendes største Betænkelighed maatte
selvsagt være denne: Byder denne Eksamen, planlagt af Mænd og ude
lukkende beregnet for vordende Mænd, de unge Piger en naturlig Ud
vikling af
deres
særlige Evner? Dette Spørgsmaal kunde Frøken Zahle
ikke besvare andet end benægtende; selv har hun med al Tydelighed
udtalt, at denne Eksamen ikke var det ideale Dannelsesgrundlag for den
unge Kvinde. Men hvad skulde sættes i Stedet? Havde Pigeskolen da
selv en Undervisningsplan rede til den unge Piges 18. eller 19. Aar?
^ eJ
en saadan forelaa ikke. Altsaa, naar der ingen anden gennem
tænkt endsige praktiseret Plan eksisterede at kæmpe
fo r,
var det saa rig
tigt blot at kæmpe
imod
? Desuden, det blev vel kun de forholdsvis faa,
der gik denne Vej; standses kunde de alligevel ikke, lige saa lidt som
Tiden lader sig standse i sin Udvikling, og var det blot en øjeblikkelig
Strømning, vilde den snart gaa i Jordens Leje igen. Men for den, der vil
lede de unge, gælder det at lytte efter Tidens Røst.
Følg ej med Strømmen, men følg med Tiden,
om du vil holde dig ung i Striden,
kan Strømmen ta’ dig, da vil den sluge dig,
gaar Tiden fra dig, kan den ej bruge dig.
Men Frøken Zahle vilde jo netop, at hendes Skole skulde bruges. Der
var jo ogsaa det, som en af de Kvinder, der i hine Aar tog Studenter
eksamen hos Frøken Zahle, og som senere har naaet den højeste viden