NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

i o

OTTO ZAHLE

skabelige Uddannelse i sit Fag, har udtrvkt over for mig, at Frøken Zahle

sikkert har anet Betydningen af, at denne Strøm blev ledet ind i hendes

Skole; dér vilde den kunne finde et naturligt og roligt Leje, dér vilde

hun gøre sit til, at det kvindelige ikke blev udvisket eller forsvandt (»hun

tog den kvindelige Studenteruddannelse under Skolens Vinger«).

Den anden store Betænkelighed,

Frøken Zahle nærede, var væsentlig

a f mere praktisk Art, den nemlig,

at hverken hun selv eller nogen a f hen

des nærmeste kvindelige

Medarbejdere havde de fornødne faglige Kvali

fikationer til at lede en saadan ny

Afdeling, der derved let kunde blive

en Stat i Staten, unddrage sig

Hovedledelsen og maaske ogsaa i sin Op-

dragexgeniDDig føre 'bort fra

Frøken Zahles almindelige Synsmaader.

Disse Bcftanfcdfighcder deltes af

hendes nærmeste, særlig a f Frøken Skram,

lims Frygt uar staarkore end

Frøken Zahles. Naar Frøken Zahle trods alt

ouonmndit *inr Betænkeligheder

og slog sin Skoleport op for de unge

vordende fainådigc Studenter,

skyldtes dette sikkert, foruden hvad ovfr.

er aiilørl, den Omstændighed,

at hun indsaa, at bortset fra hvad Artium

iomigt bød de unge Kvinder

a f Fordele i Samfundet, maatte denne

Eksamen paa flere Punkter

imødekomme hendes egne Ideer om Kvin

dens sdvstaottdige: Stilling over

for Manden, kort sagt: der var ingen

Vej udenom. Da Skolen

1885 blev en selvejende Institution, ansøgte

Bestyrelsen resolut om Ret

til selv at dimittere til Artium, og Sommeren

1886 undinrlLastede 5 unge

Piger sig den til Artium forberedende Eks

amen : IV Klasses Hovedeksamen,

samme Aar tog 5 af Skolens Elever

V I Klasses Afgangseksamen

: Examen Artium. Den revolutionerende Ny

dannelse inden for Pigeskolen

havde hermed sat en ny Blomst.

Hvad der for Drenges V

edkommende havde gentaget sig i Hundreder

a f Aar, det skete nu første

Gang

Danmark for unge Pigers Vedkom

mende:: efter endt Skolegang

drog de som Studenter ud i Livet. Enhver,

der har kendt Frøken Zahle,

i hvis Væsen ingen Livsoplevelse eller gen-

ncnmbijdet Tankerække kunde

andet end sætte det dybeste Spor, kan

sige sig selv, mcd hvilke Følelser

hun har gennemlevet hin første Tid,

paa mange Maader en. Krise for

hende, hvor hun har tyet baade til

Bønnen og Takken Men. man. forstaar

ogsaa, at hun med den hende

egne Ydmyghed straks var klar

over,

hun ikke kunde lede og gribe

ind over fer de unges Arbejde paa

samme Maade som i Barneskolen,

hvis Vådest Trin for Trin, Fag

for Fag skyldtes hendes egen dybe Over

vejelse og praktiske Erfaring,

Derfor havde hun, allerede inden denne