107 / 289
BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE
nmg til Barneskolens grundlæggende Arbejde med Smaapigerne, da
vilde en saadan Ungdomsskole have formet sig anderledes end den Eks
amensskole for unge Piger, som vi nu har faaet.
Og dog er Frøken Zahles Stilling til de to Eksamener — »Almindelig
Forberedelseseksamen« og »Eksamen Artium« —, der i i88o ’erne ryk
kede ind i Skolen, væsensforskellig.
For den førstes Vedkommende var Forholdet det, at Frøken Zahle,
straks da denne Eksamen for Drenge var blevet oprettet ved Forord
ning af 13/8
i
88
i
, indsaa, baade at dens Krav i det store og hele let vilde
kunne tilfredsstilles af den unge Pige, og at dens Plan let og naturligt
kunde føjes til Barneskolens Arbejde. Derfor indgik Frøken Zahle uden
Tøven til Ministeriet med Ansøgning om, at det ogsaa maatte tillades
unge Piger at indstille sig til denne Eksamen, dog stillede hun den ud
trykkelige Betingelse, at de unge Piger skulde være fyldt 17 Aar.
Denne Grænse var for Frøken Zahle a f kapital Betydning; først da —
mente hun
havde den unge Piges Uddannelse og Vækst naaet en saa-
danModning, at det kunde forsvares, ja vel anses for betimeligt at lade
hendes Kundskaber, hendes Dannelsesniveau underkastes en nærmere
Prøvelse ved at tilbyde hende en Eksamen. Ved en kgl. Anordning af
12/5 1882 blev denne Eksamensret tilstaaet unge Piger, og Frøken Zahle
ansøgte da for sin Skoles Vedkommende om Dimissionsret, som blev til
staaet, efter at Undervisningsinspektionen ret indgaaende havde under
søgt Undervisningen i Barneskolens øverste Klasser. Juni 1883 tages da
Alm. Forberedelseseks. første Gang her i Landet af 6 unge Piger, forbe
redte i 9 Maaneder ved N. Zahles Skole, en Tilvækst til den unge Piges
Skoleuddannelse, jeg ikke har betænkt mig paa ovfr. at karakterisere som
en revolutionerende Nydannelse inden for Pigeskolen. Frøken Zahle
g ik
ind paa
denne Eksamen; hun havde ikke stilet imod den, og derfor var
det saare langt fra hendes Tanke, at Uddannelsen hertil skulde være
mer end een af Grenene paa Ungdomsskolen, en Uddannelse, der blev
tilbudt de særligt kvalificerede; thi for Frøken Zahle var det en Livssag
at lade den
eksamensfrie
Ungdomsskole faa mindst lige saa gode Vækst-
vilkaar i sin Skole, Beviset herfor er den Blomstring, hvormed netop i
80 erne og go’erne Fortsættelsesklassen og Privatlærerindeskolen udfoldede sig.
Men Tiden, og det vil i denne Sammenhæng bl. a. sige Kvindebevæ
gelsen med Kravet om de to Køns Ligeberettigelse, stormede paa, ud