104 / 289
BIDRAG T IL
EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE
Af
OTTO ZAHLE
S
tore Opdragere har bestemte Hovedtanker, som de atter og atter
vender tilbage til, og Frøken Zahle danner i saa Henseende ingen
Undtagelse. En af hendes Tanker var den i 1850’erne nye, i vor Tid
ganske selvfølgelige: at give den lille Pige og senere den unge Kvinde en
rationel, mere systematisk, omfattende og grundig Uddannelse, end det
var almindeligt, før hun traadte frem. Med dette Formaal for Øje fæ
stede hun sig ved alle de Fag, hvis forskelligartede Betydning for Almen
dannelsen hun grundigt gennemtænkte og har udviklet snart i Skolens
Aarsprogammer, snart i mindre Afhandlinger. Idet disse Tanker stadig
optog Frøken Zahle, indarbejdede hun dem efterhaanden i sin Skole,
hvis Grundlag ubestrideligt var Kristendomskundskab1), Dansk og H i
storie, men som med levende Interesse fra Frøken Zahles Side sideord-
nedes med grundig Sysselsættelse med de moderne Sprog og udvidedes
med Naturfag, deri indbefattet Sundhedslære, hvortil kom Gymnastik,
Matematik, kvindeligt Haandarbejde og husligt Arbejde i det hele. Frø
ken Zahles Ideal var en harmonisk menneskelig Uddannelse, men for
saa vidt særlig kvindelig, som en Indførelse i de Fag, den unge Pige som
voksen Kvinde kunde tænkes at faa speciel Brug for, i særlig Grad laa
Frøken Zahle paa Sinde.
Derfor tilstræbte hun snart at udstrække Pigebarnets Uddannelse ud
over det 14.— 15. Aar, fordi, som hun atter og atter betoner, »ogsaa Kvin
den har Fordring paa en Vejledning og Uddannelse, der rækker ud over
den Tid, da netop alt aandeligt i hende ret vaagner og trænger til Udvik
ling og Næring« (»Om Kvindens Uddannelse her i Landet« 2. Udg. 1882,
S. 6
og
7).
x) »Religionen er den K raft, der skal bære Skolen, den V arm e, der skal gennem gløde dens
Værk, det Lys, der skal om straale den«.