102 / 289
1 0 0
CHRISTIANE LUND
En ung Lærerinde fra vor Afdeling stod nogle Maaneder senere paa
Katederet i Frøken Zahles Skole og havde skrevet alle Juda Konger op
paa den store Tavle, Klassen saa interesseløst paa det. Frøken H. Skram
gik igennem Stuen, saa paa Tavlen, og henne ved Døren hviskede hun til
den unge Lærerinde: »Er det nødvendigt, at de kender dem alle?« — Den
unge Lærerinde gik tilbage til Tavlen og sagde: »Nu har I set, hvor mange
Konger Juda Rige havde, nu vil jeg fortælle jer lidt om de bedste iblandt
dem.« Og dermed lod hun Svampen gaa hen over Tavlen, saa kun 2—3
Navne blev tilbage.
»Mine Børn, de skal lære, hvad der let er og svært,
hvad der faldt mig selv lidt svært, det skal Børnene faa lært.
Da Frøken Hjort ved Aarets Begyndelse tog imod os, var det, som hun
lovede os et Festaar. Og det skal siges, hun gjorde, hvad hun kunde, for
at det skulde blive det. Vel var vi ikke slet saa hjælpeløse, som Frøken
Zahle gjorde os til i Eksamensvisen: »Anna, hvad nu! hvor er, hvor er
du!« men vist er det, at Annas praktiske Hjælpsomhed, hendes Gøren
vor Sag til sin, hendes Glæde ved i sin sparsomme Fritid at regne med
»de smaa« maatte tage os.
V i syntes somme Tider, at hendes: »Vi maa høre, hvad Frøken Zahle
siger om det!« var overdreven Pietet; det kunde gælde Ting, som det
var uendelig ligegyldigt at høre nogens Mening om. Hun var syg en
gang, og vi fik en klart tænkende Vikar, der tillige havde ung Begejstring.
Det blev foreslaaet os at beholde hende i Steden for A. Hjort. Ikke Tale
om. V i rækker Anna Kransen.
Da vor Eksamen var vel overstaaet, og vi holdt Fest i Ordrups farve
rige Skønhed, var Stemningen lige saa straalende. En Lærerinde talte
for Birthe. »Solen stod med Bonden o p !« Saa var Smilet der om Henriette
Nathans Mund. Og saa gik vi ind til »Barndommens og Ungdommens
fagre Land«.
Var vi rustede til det? — Nogle af os blev det vel, gennem lyse og
mørke Erfaringer. Havde vore Lærere i »Almuelærerindeskolen« givet
os Lærelyst? Ubetinget ja. Nogle af os brændte vore Skibe: vore Opteg
nelser. Det kan man jo udlægge forskelligt; jeg vilde mene, det var et
Fremskridtstegn.
Ved Nyordningen af Skolelærerindeuddannelsen — 1894 — indførtes
Forbedringer som en omhyggelig Praktikuddannelse, at Eleverne skulde