89 / 289
N. ZAHLES PRIVATLÆRERINDESKOLE
87
dene medførte, og Frøken Zahle blev ikke træt af at fremhæve, at Ud
dannelsen helst maatte foregaa i Alderen 20—24 Aar, kun undtagelsesvis
fra det fyldte 18de Aar, og at den absolut ikke maatte begynde umiddel
bart efter en Barneskoles Afslutning. Hun hævdede med stor Kraft, at
en
Hviletid
— ikke identisk med en
Drivertilværelse
— af en 2—3 Aar
maatte tilstaas den unge Kvinde til Oplæring og Deltagelse i kvindelig
Husgerning, saa at hun først begyndte en videregaaende boglig Uddan
nelse, naar hendes Tørst efter Kundskaber og rigeligere aandelig Udvik
ling næsten
tvang
hende ind paa Skolebænken igen. Erfaringen viste,
hvor klarsynet Frøken Zahle var, og ikke mange beklagede saa bittert
som hun, at Samfundsforholdene, Erhvervskravene, det økonomiske
Krav, Livsstillingerne m. m. efterhaanden umuliggjorde den ønskelige
Langsomhed i den unge Kvindes Uddannelse.
Indtil Aaret 1862 var Frøken Zahle sin egen Forstanderinde paa Kur
sus, men det daglige Tilsyn voksede hende over Hovedet. Havde hun
ikke haft sin vidunderlige Evne til gennem sin Personlighed at virke
langt ud over sin »legemlige« Tilstedeværelse, havde det sét sort ud med
Disciplinen og Arbejdet i det hele. Og dog kan jeg vidne — jeg taler af
Selvsyn som Elev — at i Aarene 1858 og følgende var Tonen ypperlig
i enhver Henseende; disciplinære Forsyndelser kendtes ikke, og Arbejds-
lysten var fortrinlig.
Vi
savnede intet; men Frøken Zahle saa’ de Mang
ler, vi ikke opdagede, og fra 1862 antog hun en Hjælperske, en Forstander
inde, først Frøken Elisabeth Selmer indtil 1871, derefter provisorisk Frø
ken Johanne Bache, der i 1873 afløstes af Fru Bertha Hahn.
Frøken Zahles personlige Deltagelse i det daglige Arbejde begrænsedes
nu stærkt; tit var hendes regelmæssige Timer indskrænket til een hver
14de Dag paa 4de Hold. Nominelt betegnedes denne Time som »dansk
Oplæsning«, men reelt blev den tit til noget helt andet, til en Fortælling
om noget, hun i Øjeblikket havde læst eller oplevet, eller til en Behand
ling af et af Tidens brændende Spørgsmaal, der optog hende selv. I saa-
danne Timer har muligvis Frøken Zahle fæstet sit dybeste Præg i de
unges Bevidsthed. Jeg skal til Støtte herfor anføre nogle Ord af en Elev
fra Aaret 1870. Hun sk river:-------»men saa havde vi Frøken Zahle selv
een Gang hver anden Uge til dansk Oplæsning, eller hvad det nu blev, og
fra disse faa Timer strømmede der et Væld af Poesi og aandelig Berigelse
ud over de modtagelige, og hun havde den Evne, at vi alle syntes, hun
saa’ alt, vidste Besked om alt og øvede en stadig Indflydelse paa os.«------