86 / 289
8 4
HENRIETTE SKRAM
nemmelighed over for disse Luft: Hun indbød dem alle til »at gaa med
sig i Tivoli« samme Aften. Da hun kom hjem derfra, skrev hun om Na t
ten en fuldstændig Læseplan for hele Kursusundervisningen. Næste Mor
gen mødte Engelsklæreren, Hr. Listov, hende med Udkastet til en lig
nende, han havde forfattet, og ikke lidet glad og stolt var Frøken Zahle
ved til Svar herpaa a t kunne fremvise sit natlige Arbejde.
Programmet fra 1862 efterfulgtes af mange andre, og interessant er det
gennem disse at følge Udfoldelsen af det med saa megen ideel Begejstring
grundlagte Værk og sé, hvorledes Udviklingen foregaar i dette lille,
souveræne Rige, som førte sin egen, selvstændige Tilværelse, uhindret af
noget offentligt Tilsyn eller anden autoritativ Indblanding. Men da
disse Beretninger i overvejende Grad har en fagmæssig Karaktér, kan de
ikke paaregne Lægfolks Interesse i Almindelighed, og jeg skal derfor kun
fremføre enkelte ejendommelige Træk. For det første vil jeg betegne det
begrænsede Timetal: 20 ugl. Timer, (ak, hvor kan vi ikke i vor Tid
sukke efter en slig Knaphed!) Læsningen foregik som nævnt fra 4—8
de 5 første Ugedage, Lørdag
Eftermiddag
var fredlyst, medens der for de
to yngste Holds Vedkommende blev tilbudt Timer i kvindeligt Haand-
arbejde, Skrivning og Tegning om Formiddagen. Ugens Arbejde slutte
des med en Fællestime Fredag Aften for alle Hold; den formede sig væ
sentlig som en Bibellæsning, begyndte og endte med Sang; udgaaede
Elever sluttede sig jævnlig til disse Fredagstimer, og da senere hen denne
Fællestime inddroges til Fordel for en regelmæssig Skoletime paa hvert
Hold i Kristendomskundskab, vakte dette Sorg hos mange, der elskede
disse Timer, maaské dog mere i Kraft af den Følelse af hjemlig Hygge,
af Samdrægtighed og aandeligt Fællesskab end i Kraft af noget positivt
Oplysningsarbejde.
Allerede i Programmet af 1862 og i mange følgende møder os Frøken
Zahles aldrig svigtende Kærlighed til og Tro paa den »højskolemæssige«
Dannelses Værd. Denne Forstaaelse kan allerede paapeges som et spi
rende Frø i hendes tidligste Ungdom, da den aabenbarede sig i det,
hvad hun selv og senere vi andre kaldte hendes »Onsdagstanke«, den, der
er skildret af hende selv i Bogen »Natalie Zahle« S. 61. Det var dog først,
da et øverste (4de) Hold var oprettet, a t Planen helt kunde gennemføres,
og at
fr ie
Foredrag, uden nogen som helst efterfølgende Eksamination,
kunde indgaa som fast Led i Ugens Timeplan; men da blev ogsaa straks
1—2 Timer ugl. helliget til saadanne Foredrag, der hentedes fra den