83 / 289
N. ZAHLES PRIVATLÆRERINDESKOLE
8 l
var intet lille Maal, den 24aarige Kvinde satte sig, og mange Anfægtel
sens Stunder har hun maattet gennemleve for at kunne fastholde sit
Maal, men hun svigtede ikke; om hun end snublede, ja maaské faldt,
saa rejste hun sig paany; hun havde Evne til at tage Lære a f hver Skuf
felse, hvert Nederlag, hver Ydmygelse.
Paa en mærkelig Maade var Frøken Zahles Idealitet og højtsvævende
Stræben parret med praktisk, jordbunden Sans. Dette sés straks i hendes
første Anlæg a f Lærerindeskolen. I Stedet for at møde op med et Pro
gram, der stilede mod Prædikatet »højere Dannelse« tilbød hun paa de
første Stadier kun en aldeles elementær Undervisning i alle Fag. Det var
en haard Prøve, hun satte, dels for sin egen Udholdenhed, dels for For
ældres og Elevers Forstaaelse. »Det var rigtignok noget andet og mere,
der ventedes, end at de unge Piger skulde sættes paa den laveste Skole
bænk og omtrent begynde A. B. C.’en og den lille Tabel forfra,« saaledes
forlød det, naar Forældrene fulgte deres egen Tilskyndelse, eller, hvad
der hyppigere var Tilfældet, gav efter for Døtrenes indtrængende og
»urimelige« Bønner om at blive indmeldt i en Undervisningsanstalt for
voksne Damer. Men Frøken Zahle gav ikke Køb; hun lod sig ikke friste
eller lokke bort fra sin Vej, og hvem der ikke vilde give sig hendes Under
visningsplan i Vold.fik følge deres egen. Hun havde selv lidt for meget
under Manglen a f en sikker Grundvold for
sine
Kundskaber til at ville
unddrage sine Elever en saadan. Hun vidste, at
uden
denne kunde intet
højere Dannelsesslot opføres,
paa
denne kunde der baade sættes Tinde
og Spir paa den gode og sunde Kundskabs Bygning, som de dygtigste
havde Evne til at opføre, men som det ikke var hver Mands Sag at rejse.
Men der var god Brug for dem, der aldrig magtede at komme op over
den jævne, straatækte Bygning, ogsaa den kunde yde Ly og Læ, ogsaa i
den kunde Sol og Lys skinne ind, naar blot Ruderne holdtes rene og
blanke, kort sagt: »Begynd i det smaa, vær lykkelig for hvert nok saa lille
Fremskridt, saa kommer nok den Dag, da ingen kan springe over Eders
Mur!« saaledes lød omtrent Frøken Zahles Ord til de unge Lærlinge.
Da i 1862 det første trykte Program fra Lærerindeskolen udsendtes,
kunde Frøken Zahle med Sandhed vidne, at det, hun i 1851 havde til
stræbt, langt mere var at grundlægge en »Forhindringsanstalt« for daar-
lige Lærerinder end at skabe en »højere Dannelsesanstalt for videre
komne«.
Og hendes Udholdenhed og faste Tro bar Sejren hjem. De unge, hvis