78 / 289
7 6
MARTHA STEINTHAL
Hus som velkommen Balkavaller til Pensionatets mange Ungmøer. Hen
des Pengeforhold fik han først at gøre med, da hun begyndte at tænke
paa at bygge sit eget Hus. Længe havde hun syslet med Tanken derom.
Hun havde samlet sig en lille Formue; men den betød ikke meget, naar
det drejede sig om saa stort et Foretagende. Der var altsaa forbundet
en betydelig Risiko dermed. Dette
gjorde Højesteretssagføreren hende
klart, og det foruroligede hende i
Virkeligheden meget; men hun saa
ingen anden Udvej til at gennem
føre sine Planer. »Kan du ikke blive
tilfreds uden at faa dit eget Skole
hus?« spurgte han hende, og da hun
svarede sit afgjorte Nej, lovede han
at staa hende bi med Raad ogDaad.
Det var Forretningsmanden, der an-
saa det for sin Pligt at vise Vanske
lighederne, men tillige Vennen, der
havde den aandelige Forstaaelse af,
hvad hendes energiske Interesse for
hendes Sag betød. Han havde nu
mange forberedende Samtaler med
hende og hendes nærmeste; først om
Beliggenhed, — man var lidt bange
for Voldterrænet, bl. a. fordi det laa
saa afsides! — og saa om de mange
enkelte Dispositioner. Det var ogsaa i Overensstemmelse med ham, at
hun bestemte sig til at tage hele Risikoen selv og først oprette den paa
tænkte Institution, naar det hele viste sig at gaa i økonomisk Henseende.
Det gik altsaa, og i 1885 skrev Højesteretssagføreren Fundatsen for den
nye selvejende Institution, som blev underskrevet i Frøken Zahles Dag
ligstue med Brygger I. C. Jacobsen og Carl Ploug som Vitterlighedsvid
ner. Frøken Zahles Udvidelsestrang var jo imidlertid ikke tilfredsstillet
med Opførelsen af Bygningen ved Nørrevold. Der kom snart den Dag,
da hun stod ved sit Vindue i Bogsalen og pegede over mod Grunden
Linnésgade 8. »Den Grund maa vi have,« sagde hun til Højesteretssag
føreren, og hun fik den paa saa gode Betingelser som muligt. Intet Under,
F
r
.
Z a h l e