79 / 289
NATALIE ZAHLES NÆRMESTE MEDARBEJDERE
7 7
at hun i Møderne saa ofte tolkede sin Glæde over den Støtte, hun havde
i sin Fætter, en Støtte, der ikke alene gik ud paa at bygge op, men ogsaa
paa at arbejde paa Konsolideringen a f det, der var bygget op.
Højesteretssagfører Zahle blev i Bestyrelsen i Frøken Skrams Tid og
langt ind i den nuværende Bestyrelses Tid lige til 1925, da Hensynet til
hans Alder gjorde, at han trak sig tilbage
I de noget vanskelige Aar, da Spørgsmaalet om, hvorvidt Skolen skul
de forblive privat, var brændende, havde vi særlig Lejlighed til at takke
ham for hans Forstaaelse af, hvad netop denne Skole maatte kræve.
Efter hans Fratræden er vi glade for at vide, at han vil følge N. Zahles
Skole med usvækket Interesse, saa længe han lever.
D e t v a r en a n d e n O ld d e n g a n g en d d e n n e :
B eg ejstring en s d e n g rø d e fu ld e T id ,
d a H je rte ts F lam m e r k u n d e V ilje r tæ n d e
og ild n e K ræ fte r op til m a n d ig I d ;
d a O rd e t — ej saa m isb ru g t — k u n d e blive
for iv rig U n g d om d a g lig t L iv sen sb rø d ,
og d e n v a r L æ re r b ed st, som k u n d e skrive
p a a H je rte ts T a v le d y b t m ed L u esk rift.
Det et Skolens Guldalder, Fru Hahn her skildrer, og det var Frøken
Zahle og de Mennesker, jeg her har søgt at give et Billede af, der skabte
den, de og mange andre, hvis Navne Frøken Skram har nævnet i sine
Bøgei, og som derfor ikke er kommet med her. Kun eet vilde savnes for
stærkt a f dem, der kender Skolens første Tid. Det er Pouline Govis. Hun
hørte med til den allersnevreste Kreds og vilde være kommet med i den
første officielle Bestyrelse, hvis hun ikke var gaaet bort, kort før Institu
tionen blev stiftet. Ellers var det de 6, der stod i første Række. De var
uhyre forskellige, og de gav hver sin ejendommelige Indsats; men der
var ogsaa noget, der var fælles for dem alle. Ingen af dem havde faaet
en systematisk Undervisning i deres Barndom. Alle blev de i Ungdom
men grebet af Begejstring for det nye, der mødte dem hos Frøken Zahle,
alle tog de Lærergerningen op som et helligt Kald, som de viede deres
Liv og deres sjældne Kraft, og alle blev de under den samme Skoles
Fane, skønt de hver for sig kunde have skabt deres eget. Den, der inspi