85 / 289
N. ZAHLES PRIVATLÆRERINDESKOLE
83
Kronprinsensgade, husker jeg ikke, saa meget tydeligere staar derimod
for mit Syn de »gode« Lokaler ved GI. Strand. Og dog! Hvad vilde man
i vore Dage sige til en Ordning, som Forholdene den Gang nødvendig
gjorde? De smalle Borde var stillet op i Hesteskoform i saa stor Afstand
fra Væggen, at Taburetter kunde stilles mellem Bord og Væg. Ved den
indre Side havde Halvdelen af Eleverne Plads, altsaa med den Fordel,
at de havde Borde foran sig, paa hvilke de kunde anbringe deres Bøger,
Landkort, Kladdebøger o.
1
. Den anden Halvdel af Eleverne var ikke saa
begunstiget. De sad med Ryggen til Bordene, der saaledes ydede dem
det Rygstød, deres Taburetter ikke kunde afgive, men deres Bøger maatte
de have i Skødet, Kladdebøgerne hvilede paa deres Knæ, og alle Opteg
nelser, ja hele Gengivelser af Foredrag, maatte nedskrives i denne lidet
bekvemme Stilling. Stuerne oplystes i den første Tid ved Hængelamper,
fra hvis temmelig smaa Oliebeholdere kun et sparsomt Lys udstraalede.
Forholdsvis hurtigt efter Indflytningen blev der indlagt Gas, hvorved
Lysforholdene en Del forbedredes. Læreren havde sin Plads ved et lille
Bord i den ene Ende af Stuen; det var netop stort nok til at give Plads
for hans Bøger, et Vandglas og en Pegepind. Billeder paa Væggene, Frø
ken Zahles Stolthed og Glæde, anskaffet ved ikke ganske smaa person
lige Ofre, paa Bekostning af mangt et Savn i hendes daglige Tilværelse,
bidrog ikke lidt til at mildne Stuernes ellers rent skolemæssige Præg. Ud
sigten over Kanalen til Thorvaldsens Musæum fra de Vinduer, der vend
te ud til Gaden, var især i Maaneskinsaftener romantisk skøn, hvorimod
man fra Gaardvinduerne kun kunde sé ned til en skummel, smal Gaard,
begrænset af en høj, snavset, trøstesløs Mur. Dog tror jeg, alle syntes, der
var hyggeligt i det gamle Hus ved GI. Strand.
Som ovenfor nævnt udsendte Frøken Zahle 1862 sit første trykte Pro
gram for Barneskolen som for Kursus. Det fremgaar af dette sidste, at
Tilgangen havde været saa stor, at hendes brændende Ønske om at for
dele Eleverne i 4 halvaarlige Hold allerede i 1860 havde kunnet realise
res. Hun fortalte jævnlig om den jublende Glæde, hun havde følt, da
Optagelsesprøven i Maj dette Aar udviste, at hendes Ønske kunde blive
opfyldt; nu først syntes hun, at den Fasthed og Afrundethed i Læsepla
nen, som hun attraaede, kunde virkeliggøres. Dog ligner det hende saa
ganske ikke at tilskrive sin egen Dygtighed Æren herfor, men straks at
vise hen til sine nærmeste Medarbejdere. Betegnende for hendes hele Na
turel er ogsaa den Maade, paa hvilken hun gav denne sin Glæde og Tak