88
HENRIETTE SKRAM
I November 1873 overtog altsaa Fru Hahn Stillingen som Forstander
inde, den hun beklædte til Udgangen a f Oktober 1 9 1 1 , da Nedlæggel
sen a f Privatlærerindeskolen var besluttet. Ikke blot fordi hun saaledes
i næsten to Tredjedel a f denne Afdelings 6oaarige Bestaaen var den le
dende, men langt, langt mere fordi hun var en sjælden ædel, rigt udsty
ret Kvinde, der i Kraft a f sin Sjæls Adel, sin Aands Renhed og sin hele
Persons Elskelighed ragede højt op over Gennemsnitstallet a f Mennesker,
blev hun den bærende og ledende K ra ft i hele Kursuslivet, og det blev
da ogsaa hendes Navn og Skikkelse, der for de unge blev ganske identisk
med »Kursus«. Dog maa dette ikke opfattes saaledes, som om der med
hende tilførtes noget nyt i Retning a f Ideer og Initiativ, som om hun
førte Læsningen ind paa nye Baner eller mod nye Maal. Det var slet
ikke Fru Hahns Styrke at give Stødet til Nydannelser, knap nok til R e
former. Desmere beundrede hun og lod sig paavirke a f Frøken Zahles
Evne til selv at være i stadig Udvikling, om man vil i stadig indre Uro,
og dog aldrig blive eksperimenterende over for Eleverne, og hun tjente
med den fuldeste Loyalitet de ny Tanker, Frøken Zahle ønskede at faa
ført ud i Livet. Fru Hahns Styrke, hendes sjældne Styrke, var Evnen til
at elske, elske sin Opgave, sit daglige Arbejde, sine Studier og fremfor
alt de unge Sjæle, der betroedes til hendes Vejledning. At blive noget for
hver enkelt a f dem — dog ikke ved at knytte dem tæt til sin egen Person,
hun begærede intet for sig selv — men gennem det Arbejde, hun lagde
til Rette for dem, at hjælpe til, at alt det bedste hos denne unge Skare
kunde kaldes til Live og naa til en rig Udfoldelse, at tilføre de unge mod
tagelige Sind den reneste og sundeste Næring, fremfor alt at gaa i Spid
sen for den ved sit eget Eksempel til ærlig og trofast Indøven i hver Dags
Pligt, det var hendes Styrke.
Og Kursus blomstrede op under B. Hahns Styrelse og trivedes indad
til som udadtil efter en Maalestok, næppe nogen havde kunnet drømme
om. Kunde man betegne Grundlæggelsestiden som Kursus’
første
Guld
alder, saa kunde man med god Føje kalde Tiden fra c. 1879 til hen imod
90erne som den
anden
, Elevtallet var da saa stort (i 1879 var der 174
faste
Elever), at Holdene maatte tvedeles, undertiden endog tredeles.
Det var da umuligt for Fru Hahn at overkomme Inspektionen alene, og
efter Frøken Zahles Valg, men med fuld Tilslutning fra Fru Hahn, blev
da Frøken Emma Skram hendes Medhjælper.
Frøken Zahle kunde atter og atter fremhæve sin Glæde over sin in