84 / 289
82
HENRIETTE SKRAM
Tal kun voksede langsomt i den første Tid, og der ofte mødte betænkelige
m. H. t. Læseplanen, tog godt fat paa Elementærlærdommen, blev snart
»omvendt« og gav sig med Glæde ind under Frøken Zahles Syn. De for-
nam snart det velgørende i den Orden og Klarhed, der kom til at raade
i deres forhen kaotiske Kundskabsmængde, og de følte med Begejstring,
hvor meget de evnede, men tillige, hvor meget de manglede. Frøken
Zahles Profeti slog ikke fejl: I Løbet af
Uger
gennemgik disse unge Piger
de Pensa, de som Børn havde brugt lige saa mange
Aar
om at tilegne
sig, og hvor var ikke Arbejdet fornøjeligt. Med Frøken Zahle som Lærer
inde i saa godt som alle Fag blev intet trivielt eller overflødigt. Hvad
der tidligere havde kunnet synes kedeligt eller besværligt, lærtes nu i en
Haandevending og med Humør; man var klar over, at alt dette var de
nødvendige Trappetrin til den højere Indsigts og Kundskabs Verden,
man higede efter, og for hver Udsigt, der aabnede sig paa Vejen, for
hver Landevinding, der kunde noteres, var Glæden ubeskrivelig, lige stor
for Lærerinden som for Eleven. Det var et Samarbejde i Ordets skønne
ste Forstand, og selv da den Tid var forbi, da Frøken Zahle sad som
Enelærer med en lille Kreds om sig, da Lykken udefra tilsmilede Fore
tagendet, da Kursus udvidedes til flere Afdelinger, og Faglærere tilkald
tes, hvilede Gløden fra de første Tider over Læsningen, — de unges friske
Modtagelighed og sikre Tilegnelse forblev usvækket.
Jeg har en Gang hørt en begejstret Friskolelærer udbryde: »Hellere
Børnene samlet i en Vognport om en
god
Lærer end i et Palads om de
dygtigste Faglærere, der savnede Hjertets Varme og Aandens Glød!«
Disse Ord rinder mig i Hu, naar jeg tænker paa de ydre Forhold, under
hvilke Undervisningen foregik alle de første Aar. Hvor var de ikke »elske
lig primitive«. Al Læsningen foregik om Eftermiddagen fra 4—8. Da Frø
ken Zahle nemlig i 1852 overtog den hende tilbudte Skole i Kronprin
sensgade, flyttede hun sit »Kursus« med sig, men nu havde hun hverken
Tid eller Plads til at give det Timer om Formiddagen.
Hendes praktiske Sans lod hende ogsaa forstaa, at hun vanskelig kunde
udrede Huslejen for Skolelokalet, hvis dette ikke kunde tages i Brug to
Gange i Døgnet. Resolut bestemte hun sig da til at henlægge Kursus
undervisningen til Tiden 4—8. Dette var i og for sig et dristigt Skridt,
thi i de Dage kunde unge Piger af den dannede Klasse ikke færdes alene
i Aftentimerne i de sparsomt oplyste Gader.
Hvorledes Læsestuerne var ordnet i de Aar, da Skolens Fljem var i