76 / 289
7 4
MARTHA STEINTHAL
ikke var gode, satte saaledes en Sum ud for hende. Da hun senere blev
pensioneret bedre, end hun havde ventet, vilde hun, at Summen skulde
anvendes til et Legat, som nu ejes af Skolen; men i sin Beskedenhed hk
hun sat igennem, at Legatet hk den oprindelige Givers og ikke hendes
Navn.
For de unge I,ærerinder var hun en sjælden god Vejleder. Hun op
lærte dem ikke alene i de enkelte Fag — særlig Dansk og Religion
men hun førte dem ind i selve Skolens Liv med alle de mange smaa
Ting, som det bestaar af. Det var Frøken Zahles Praksis, at enhver
Lærerinde, hvor højt i Skolen hun end skulde have sin Gerning, skulde
have et Begynderaar iblandt de smaa for fra Grunden af at lære Skoleliv
at kende. Der var Katrine en Mester, og det er sørgeligt, at der ikke er
mange saadanne Mestre, og at Vejledning i praktisk Skolegerning saa
ofte kun er Vejledning i Fagundervisning. Det var den væsentligste
Grund til, at Frøken Zahle ikke havde fuld Sympati for den nuværende
Faglærerindeuddannelse. Hun syntes, den manglede Fundamentet, den
almenpædagogiske Vejledning, som Katrine Lønborg gav de unge, naar
de færdedes med hende.
Hendes Undervisning var udpræget praktisk og — maaske fordi hun
var den yngste i Kredsen — mere metodisk end hendes ældre Kollegers.
Anskuelsesundervisningen, som hun var saa bange for, hk hun udmærket
fat paa. I Kirstine Frederiksens Bog om denne Metode hndes et ypper
ligt Stykke om en Mose, signeret K. L., som viser, hvor godt hun lærte
Kunsten.
I Danskundervisningen var hun saa stærkt inde paa Leddeling af Stof
fet, paa Levendegørelse af Indholdet og paa gengivende Foredrag af
Eleverne, at det er min Overbevisning, at hun — visse tidsbestemte Fæ
nomener fraregnet — stod fuldt paa Højde med Nutidens Metodikere i
dette Fag. Paa Haandarbejdsundervisningens Omraade var hun Fore
gangsmand, idet hun efter en Studierejse til Schweiz gav Initiativet til,
at den saakaldte Schallenfeldtske Metode blev indført først i N. Zahles
Skole og senere omkring i Byens Skoler. Men den nye Metode har ikke
været det betydningsfuldeste ved hendes LIndervisning i dette Fag. Ele
ver, der endnu kan huske det, fortæller, hvorledes hun sad som en Moder
mellem sine Døtre og indøvede dem ikke alene i Sting og Masker, men
i de mange smaa sarte Hensyn og den omhyggelige Behandling, som gør
den dannede unge Piges Haandarbejde til et Udtryk for hendes kvinde