94
lig ikke kunne mistydes, at jeg fortrinsvis maa hente mine
Meddelelser ud herfra, og det vil forstaas, at det vil være mig
umuligt helt at borteliminere min egen Person, hvor meget
jeg end kunde ønske at gøre det.
Til en Begyndelse maa det være mig tilladt at kaste et
Blik ud over de Meddelelser, der foreligger fra Frk. Zahles
egen Haand. Mit første Indtryk ved Gennemlæsningen
var Beundring, ikke alene over den Friskhed, der gennem-
trængte hele Skildringen, men ogsaa over den overordent
lige Sanddruhed, der prægede den hele Fremstilling, og den
mærkelige Klarhed og Sikkerhed, hvormed alt, hvad der be
rettes, er husket og fremstillet, hvad der faar forøget Be
tydning, naar man betænker, at disse Livserindringer først
er nedskrevet i hendes meget fremrykkede Alder, og naar man
véd, at Hukommelsen ikke var Frk. Zahles stærke Side.
Forskydninger inden for denne eller fuldstændige Forglem
melser mærkedes hyppigt hos hende, om end naturligvis mest
i hendes ældre Dage; men alt og alle, der har haft Betydning
for hendes Barndom og første Ungdom, har sænket sig med en
saadan Magt i hendes Sjæl, har indgravet sig i hendes Hjerte
og hendes Sind med saa uudslettelige Træk, at hun har
kunnet gengive Billederne i deres fulde Friskhed.
Enkelte endnu levende af hendes nærmeste kan som jeg
paa dette Punkt øve Kontrol over for hendes Fremstilling,
idet vi omtrent kendte alt forud fra hendes egne Meddelel
ser til os. Disse kom saa at sige altid »momentvis«, frem
kaldt ved et Spørgsmaal, et Udbrud fra en af os; aldrig, det,
jeg kan mindes, satte hun sig hen f o r at fortælle; men var
hun begyndt, og følte hun, at hun talte til et lyttende Øre,
et modtageligt Sind, kunde hun helt fordybe sig i Fortiden,
fremdrage Billede efter Billede, Træk efter Træk; ja, hun har
gjort det med en saadan Fylde og et saadant Liv, at vi
endog paa enkelte Punkter vilde kunne supplere hendes nu
nedskrevne Beretning. Ud over de enkelte Breve og Digte
fra hendes Barndom og første Ungdom er intet nyt tilført