103 / 314
100
gennem henved to Menneskealdre, og hun fyldte og føltes
gennem begge.
Hvad kom da denne Skole til at betyde? Hvad har da
Frk. Zahle virket, og i Kraft af hvad? Laa hendes Betydning
deri at hun hurtigt samlede en for de Tider ualmindelig
stor’ Elevkreds? Var hendes Skole den første gode Skole
her i Landet? Var hendes Storhed den, at hun fortrinsvis
rekruterede sin Lærerstab fra Videnskabsmændenes og
Pædagogernes ypperste Kredse? Intet af disse Spørgsmaal
tør besvares ubetinget bekræftende. I een Forstand har der
vel altid været gode Skoler. Til alle Tider har man vel kun
net træffe i det mindste enkelte, der har forstaaet at samle
Personligheder om sig, hvis Glæde det har været at vejlede
og undervise de opvoksende Slægter, og til hvem mangen
betydelig Mand senere viser hen med beundrende Tak for,
hvad han som Discipel har modtaget af disse sine Lære
mestre; og har end den lille Pige været langt uheldigere stil
let, og har end i den katolske Tid Klosterskolen, hvortil
hun sendtes for at lære »Bog og Søm«, eller efter Reforma
tionen Borgerskolen med sin karrige Elementarundervisnmg,
eller Frangaiseskolerne i det 18. og første Halvdel af det 19.
Aarhundrede med deres Sprog og Musikundervisning, deres
Oplæring i alle »graciøse« Anstandsøvelser som Regel kun ydet
sparsomme Bidrag til hendes Aandsudvikling, tør vi dog
ingenlunde sige, at en god Skole ikke kendtes i Danmark før
1852. Først og fremmest da ikke, naar der ses hen til Drenge
skolerne; der arbejdedes — om end tit under Former og
med Midler, vor Tid for længst har brudt Staven over, —
med et bestemt, i Aarhundreder hævdvundet Maal for Øje,
og læser man f. Eks. Udtalelser af Mænd, udgaaet fra Bor
gerdydskolen paa Christianshavn, er man ikke i Tvivl om,
at denne under en Styrer som Martin Hammerich, lededes
af en overlegen Aand og i en bestemt Aand, og at den havde
sit eget Præg og sin egen Tone. Ogsaa i Mariboes unge
Realskole sporedes et Liv og en Friskhed, en Begejstring