106 / 314
103
Bissens, Freunds, Roeds, Høyens Familier o. fl. blev deres
nærmeste Omgangskreds; desuden kom de paa Nysø, hvor
den bekendte, originale Lensbaronesse var Børnenes Faster,
i Berøring med Thorvaldsen, Oehlenschlåger o. fl. af vore
»Stormænd«. Hos den anden Faster, der var gift med Bota
nikeren J. F. Schouw, fik de Lejlighed til at omgaas med
de ædleste Typer inden for vore Videnskabsmænds og natio-
nal-liberale Politikeres Kredse. Som sagt, hvorledes det gik
til, at den ikke tyveaarige Susette Dalgas blev opfordret
til at paatage sig en værdig Skolebestyrerindes Stilling, kan
jeg ikke gøre Rede for. Jeg kan kun sige, at hun »slog til«,
og at hun straks gav sig i Kast med sin Opgave med al
den Varme, Friskhed og praktiske Dygtighed, der var hende
egen.
Hvor var hun »dumdristig«, vilde mange i vore Dage
sige, maaske ikke helt uden Grund. Naar Frk. Zahle havde
lidt under Følelsen af sine mangelfulde Kundskaber og sin
ufuldkomne Uddannelse, skulde man tro, at Susette Dalgas i
langt højere Grad sørgede over sine Mangler, der sikkert
ikke var færre. Men n e j! Og her bliver man straks fra
første Færd slaaet af den Forskel, der karakteriserede disse
to ejendommelige og hver for sig betydelige Kvinder. Lige
saa alvorsfuldt prøvende sig selv, lige saa fuld af Betænke
ligheder, lige saa »forsagt« Frk. Zahle kunde være, i n d t i l
B e s l u t n i n g e n v a r t a g e t , til hvis Udførelse hun saa
skred med hele Begejstringens Varme og med hele sin
sjældne Arbejdsglæde, lige saa tillidsfuld og ubekymret gik
Susette Dalgas til de Opgaver, som, det var hun ikke i Tvivl
om, Vorherre havde lagt paa hendes Vej, og som han ogsaa
baade vilde og maatte hjælpe hende til at udføre paa bedste
Vis. L æ r t noget systematisk havde hun næppe; hendes
almindelige S k o l e kundskaber var sikkert kun faa og ikke
velordnede, og jeg nærer stor Tvivl om, hvorvidt hun nogen
Sinde havde læst en Side i en »Pædagogik«. Men L i v e t
o • Oplevelser, Omgang med Mennesker, med Digterne,