102
snart raade over et stort Klientel af det højere og højeste
Bourgeoisis Sønner*).
Den Tilslutning, Professor Mariboe saaledes hurtig vandt,
bragte ham, der var en meget livlig og handlekraftig Per
sonlighed, paa den Tanke at grunde en Pigeskole, hvilken
han vel nærmest tænkte sig rekruteret af Søstre til hans
Drengeelever. Resolut lejede han Stueetagen i den herskabe
lige Owenske Gaard, skraas over for hans Drengeskole. Nu
gjaldt det »blot« om at finde en Bestyrerinde; men hvor
ledes han fik den lige saa geniale som dristige Idé at hen
vende sig til en igaarig Kvinde med Opfordring til at over
tage denne Stilling, har jeg aldrig vidst, men rigtignok hel
ler aldrig tidligere grublet over. Først nu, da jeg nedskriver
disse Linjer, falder det mig ind, at det fra hans Side var et
mærkeligt Valg, ikke alene, fordi hun ingen pædagogisk
Uddannelse havde, men ogsaa fordi hun tilhørte en Sam
fundskreds, der stod hans egen meget fjern*).
Den unge Piges Navn var Susette Dalgas; hun nedstam
mede fra en til Danmark indvandret Huguenotfamilie, men
var lige som sin berømte Broder, Hedens Opdyrker, og sine
andre Søskende født i Neapel (»barnefødt i Laurbærlun
den«), hvor Faderen var dansk Konsul. Efter hans Død
flyttede Moderen (dansk af Fødsel) til København, hvor hun
skabte et lyst og lykkeligt Hjem, om end i fattige Kaar, for
sin store Børneflok. Susette var da ti Aar gammel. I Neapel
havde hendes Fader gæstmildt aabnet sit Hjem for sine
Landsmænd, af hvilke især mange blandt vore betydeligste
Kunstnere blev Husvenner. Disse Venner svigtede ikke
Enken og Børnene, da de vendte tilbage til Fædrelandet,
men førte dem med aabne Arme ind i deres danske Hjem.
*) Det var i denne M ariboes Realskole, vor afd. K onge, Frederik
d. Ottende, som Prins af Gliicksborg en Tid var Elev.
**) Efter at mit Manuskript var indsendt til Trykning, er jeg ved et
heldigt Tilfælde blevet bekendt med H. R osen d al: Susette M ariboe, f.
Dalgas, Særtryk af H ojskolebladet 1908, til hvilket Skrift henvises.