104 / 314
101
for nye Skoletanker, som vidnede godt for dens Stifters men
neskelige og pædagogiske Varme og Evner.
Ser vi hen til Pigeskolerne i samme Tidsrum, maa vel
Oplysningstidens Pigeskoler paa mange Maader ogsaa kunne
kaldes g o d e , saaledes Døtreskolen af 1791, i hvilken Frk.
Zahle fik sin Uddannelse; ja, selv blandt de »Institutter«,
der besøgtes af det højeste Bourgeoisi, har sikkert flere for
tjent den Anerkendelse, som i stor Almindelighed blev dem
til Del. Maatte end mangen en »Institutbestyrerinde« og
mangen »Guvernante« føle sig haardt rammet ved fra Sce
nen at stilles over for sine Dobbeltgængere, Fru Bitterman
del og Frk. Trumfmeier, og kan man ikke fragaa, at ingen,
selv ikke de bedste af Skolerne, helt kunde undgaa at tælle
slige Karikaturer blandt deres Hjælpere, maa man paa den
anden Side indrømme, at Kravene om en samvittighedsfuldt
og maalbevidst ledet Undervisning ej alene for Drengene,
men ogsaa for Pigebørnene, dæmrede inden for Pædagoger
nes som inden for Forældrenes Kredse. Spørger man ende
lig, om den mægtigste Bevægelse inden for Skoleverdenen,
som det 19. Aarhundrede oplevede igennem den af Grundt
vigs Livssyn og Skoletanke fremkaldte, ikke havde ladet
sig til Syne uden for Højskolen i Rødding eller Caroline
Amalies i 1841 stiftede Asylskole paa Nørregade i Køben
havn, saa maa vi atter svare: Jo, det havde den, og det
endda i en saare skøn og tiltalende Skikkelse.
Den ovenfor nævnte bekendte Sprogmand, Professor Mari-
boe, havde i 1833 slaaet til Lyd for den, paa hans Tid gan
ske ny Tanke, at skabe en h ø j e r e Drengeskole paa Grund
lag af Modersmaalet, Historie, tre levende Fremmedsprog,
Naturkundskab og Matematik, men med Udelukkelse af
begge de klassiske Sprog. Tanken slog an. Skolen fik et
efter den Tids Krav fortrinligt Lokale i St. Kongensgade,
fik en god Legeplads og høje, lyse Klasseværelser. Profes
sor Mariboe viste sig at være en udmærket Styrer og kunde