99 / 314
96
administrativ Virksomhed, som senere i saa høj Grad ud
mærkede Frk. Zahle, har hun derimod sikkert taget i Arv
fra sin Moder, der maa have været i Besiddelse af overlegen
Dygtighed paa disse Omraader, hvad hendes hele Styrelse
af Præstegaarden og den store Husholdning noksom afgiver
Vidnesbyrd om.
Hvad der paa den anden Side derimod under en første
Gennemlæsning af Skildringen fra Barndomstiden vistnok
maa forekomme forbavsende er de ringe Antydninger, der
spores af den lille Natalies fremtidige Livsretning. At denne
lille »Landsbypige« skulde vokse op til at blive en af Bærerne
for den kvindelige Uddannelse og Udvikling her i Landet,
giver sig tilsyneladende slet ikke til Kende. Ikke mange
Smaapiger kunde i deres Tilbøjeligheder og Beskæftigelser
være mere drengeagtigt anlagt, end hun var det, og disse
Tilbøjeligheder fornægtede sig aldrig helt, om end Omstæn
digheder og Livsvilkaar ikke frembød Lejlighed til nogen syn
derlig Udfoldelse heraf, thi et Friluftsliv trængte hun altid til
og længtes efter: Som ung var hun passioneret for at ride, som
ældre tog hun til Takke med at faa Lov til at køre en Hest,
og en Sommerferie var egentlig kun rigtig Rekreation for
hende, naar den frembød idelig Bevægelse i frisk Luft, til
Skovs, til Fjælds, til Søs. Ved en mere indgaaende Betragt
ning møder man dog hos den lille Pige Træk, der ikke alene
vidner om ualmindelige E v n e r , men om Ejendommelig
heder, der genfindes hos hende som moden Kvinde. Ser vi
hende saaledes siddende med sin Faders Breve og uden
Hjælp pløje sig igennem dem, til det en skønne Dag gaar op
for hende selv som for Forældrene, at hun »kan læse«, har
man her det første Udtryk for, hvad Vej hendes Udvikling i
boglig Retning senere skulde gaa, idet hun jo sit Liv igen
nem var Autodidakt som faa.
Hvor vidner ikke ogsaa dette ene Træk om den Viljestyrke
og Energi, der senere bliver saa karakteristisk for hende.
Endvidere ser vi, at naar hun giver sig i Kast med Bulwers