110 / 314
til paa den, til Trods for dens forholdsvis høje Skolepenge.
Men forgæves har Susette Dalgas ikke virket i Danmarks
Skoleliv, hverken i de faa Aar i Danekvindeskolen eller i de
mange Aar, hvor hun i sin Enkestand styrede Caroline Ama
lies Asylskole, og særlig haaber jeg i det følgende at kunne
vise, af hvor stor Betydning den Indflydelse, der udstraalede
fra hendes Liv med os Børn, skulde bliver for Frk. Zahle.
Det, jeg gerne vil betone, nu jeg staar ved Begyndelsen af
Frk. Zahles selvstændige Skolevirksomhed, er det , at hen
des Ros og Ære ikke ligger deri, at hun s k a b t e noget
nyt, fremtryllede den danske Pigeskole af et I n t e t , men
deri, at hun var en af de faa lykkelige, for hvem de store
Opgaver v a r lagt til Rette, og der havde Evne, Trang og
Vilje til at løfte dem.
Men O m f a n g e t af denne Opgave stod naturligvis ikke
straks klart for Frk. Zahle, ja, hun skimtede det knap. Det,
der laa for hende, da hun 15. April 1852 aabnede sin Skole
i Kronprinsensgade med dens omtrent 50 Børn, var at refor
mere d e n n e Skole uden at se til højre eller venstre; det
var d i s s e Børn, der skulde arbejdes for; d e r e s Forældre,
hun skulde prøve at komme i Forstaaelse med, d e r e s
Lærerkreds, hun skulde meddele sin egen Glød og Varme.
D e n n e Skole blev fra første Stund hendes Tankes, hendes
Verdens Midtpunkt, alt skulde sættes ind paa at højne og
løfte den, paa at udrense Slaggerne og tilføre den nyt Blod.
Sandelig, det var ikke nogen let Opgave; thi hvorledes det
end forholdt sig paa den Tid med andre Skoler her i Staden,
saa var det sikkert, at Frk. Foersoms, ikke paa det Tids
punkt i det mindste, kunde gøre Krav paa at kaldes »god«, —
det er jeg ganske klar over, dels gennem lejlighedsvise Ud
talelser fra Frk. Zahle selv, dels gennem Beretninger fra
flere af mine Ungdomsbekendte, som havde »frekventeret
dette Institut«.
Da Frk. Zahle faa Aar i Forvejen indgav sin for Tilladelse
til at underkaste sig Institutbestyrerindeeksamen befalede
107