92 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
77
vilegier, saaledes at den omdebatterede Passus skulde
slutte: »hvorhos de [d. v. s. Magistrat og Borgerrepræsen
tation] i denne Egenskab staae under Vor egen um iddel
bare Befaling og Vort Danske Cancellies Overopsigt«.1)
Inden for Den røde Bygning fandt Bystyrets Ønskemaal
imidlertid ingen Sangbund. Med Kancellideputeret Mi
chael Lange, den senere Overpræsident (1788— 1856) ,2)
som Ordfører, indstillede de Deputerede eenstemmigt, at
Paragraffen skulde forblive uforandret, og hertil sluttede
Kongen sig.3)
Bestemmende for Kollegiets Afgørelse var den Tanke
gang, at man maatte finde det betænkeligt i Anordningen
at optage eri saadan Stadfæstelse af Københavns Privile
gier, som dels for længst var forældede (Stabelret, Frihed
for Skat og Indkvartering), hvad allerede P. G. Bang
havde erkendt,4) dels egnede til at misforstaas, navnlig
den stadig paaberaabte Ret til at »handle og slutte« paa
Byens Vegne.
Udglattende tilføjede Ørsted 15. November 1838 som
kongelig Kommissarius i Roskilde Stænder, at Stadens
Privilegier »naturligviis . . . . uden saadan Paaberaabelse
blive i Kraft i det Omfang, hvori de fortiden ere det, kun
at de ikke fremstilles som Grundlaget for den nye Com-
munalanordning «.5)
Ogsaa Magistratens Ønsker var faldet paa Stengrund,
idet Kancelliet stod samlet om den Opfattelse, at Instruk
sen af 28. August 1795 kun afgav Hjemmel for, at Kø
benhavns Magistrat modtog de kongelige Befalinger di
4) Mag.s Betænkning
25h
1838, »Bilag«.
2) Jfr. Flemm ing Dahl i D. B. L. XIII (1938), S. 579—82.
3) D. K.s Voteringer 18/s—13
I
q
1838, »Bilag«; Forestilling, dat. Ok
tober 1838, og kgl. Resolution 7/ii 1838, D. Iv. II Dept.s Res.-Prot.
1838, Nr. 112.
4) St. T. 1835—36, Sp. 1233, sml. 1235.
5) St. T. 1838 I, Sp. 815.