93 / 707
7 8
Flemming Dahl
rekte, uden nogen »Mellemøvrighed«, derimod ikke paa
nogen Maade fastsatte, at den skulde være uafhængig af
de kongelige Kollegier.1)
Mod disse Anskuelser rejste Stænderforsamlingen, klo-
geligt nok, ingen Indsigelse. I en eventuel Strid
0111
slige
Formalia, hvor de Bang’ske Indrømmelser paa Forliaand
havde slaaet Benene væk under en modsat Argumenta
tion, vilde Hovedstadens Repræsentanter utvivlsomt have
trukket det korteste Straa.
Tværtimod fandt Forsamlingen »ingen Anledning til
at tilraade« Bystyrets Indstilling, men bestræbte sig der
imod paa saa stærkt som muligt at understrege Regerings-
forslagets Motivering.2) Følgelig undergik Udkastets § 1
kun redaktionelle Smaaændringer, og heller ikke under
Kancelliets eller Statsraadets Slutbehandling af Anordnin
gen blev der foretaget Forandringer paa dette Punkt.
Om § 2 førtes derimod i Stændersalen en kortere De
bat, som imidlertid ikke kan gøre Krav paa Eftertidens
Interesse.3)
//.
Magistratens Organisation og Udvælgelse.
I Modsætning til, hvad Tilfældet var ved I Hoved
afsnit, kom der til at staa Gny om det følgende, om Ma
gistratens Sammensætning og Udvælgelse, Udkastets § 3,
Anordningens §§ 3— 6. Det brændende Spørgsmaal blev
Raadmandsinstitutionen.
Medens allerede P. G. Bang i det Andragende, som de
Roskilde Stænder 9. Februar 1836 gjorde til deres,4) havde
betonet, dels at Københavns Overpræsident i al Fremtid
x) Jfr. D. K.s Forestilling af Okt. 1838, »Bilag«.
2) Roskilde Stænders Betænkning af 12/i
2
1838, St. T. 1838 II, Sp.
2718.
3) St. T. 1838 II, Sp. 2638—40.
4) Litr. C., St. T. 1835—36, Sp. 1241—44.