96 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
81
ter optrukket ganske fortegnede Billeder,1) hvorimod
yngre Historikere, støttede til delvis ukendt Kildestof, har
ydet ham en sen, men fortjent Oprejsning.2)
Med stor Arbejdskraft, Energi og Forretningsdygtighed
forbandt Kierulff baade Interesse og Sans for Politik,
være sig i Stat eller Kommune. Som Politidirektør i Kø
benhavn 1820— 34 havde han daglig Referat for Frede
rik VI, der konfererede med ham om ethvert forefaldende
Spørgsmaal, og hvis fulde Tillid han snart vandt ved Vel-
underrettetlied, klog Besindighed og maadeholdent-hu-
mant Frisind. Ved sin Erklæring af 2. Januar 1831 havde
Kierulff øvet en afgørende Indflydelse paa Forfatnings
sagens Fremme, og skønt han, som den uafhængige Na
tur han var, samme Aar havde givet Afkald paa en lo
vende Karriere indenfor Kancelliet, da han ikke ønskede
at indordne sig under P. C. Stemanns selvraadige Ledelse,
havde han dog stadig fuldt og helt Kongens Øre.
Ud fra den samme taktisk kloge Politik, som han havde
gjort sig til Talsmand for i Stændersagen — at man ved
rimelige Forhaandsindrømmelser i »Tidens Aand« kunde
og burde forebygge alle mere vidtgaaende Krav fra Ekstre
misternes Side — fremsatte Kierulff 16. November 1837
sit private Forslag til en Omorganisation af Københavns
Magistrat.3)
Idet Overpræsidenten tog sit Udgangspunkt i Etatsraad
x) Se især Villads Christensen »København 1840— 1857« (1912),
S. 28, 204—06 og 220, samt Carl Henrik Holten i »Af en gammel
Hofmands Mindeblade« (J. Clausen og P. F. Rist: »Memoirer og
Breve«, XI, 1909), S. 183 f.
2) Se navnlig Hans Jensen, I, passim, spec. S. 128—31, og Flem
ming Dahl i D. B. L., XII (1937), S. 441—43. Jfr. ogsaa Frantz Dahl:
»Frederik VI og A. S. Ørsted i 1826« (1929), S. XXXI, 138—42.
3) »Bilag«; kfr. Ørsteds »Meddelelse« 19/i
2
1837, sst., samt D. K. II
Dept., Jr. M 1837, Nr. 2891/1837.