HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

burde være Statsembedsmand, dels at Byens Magistrat

bavde en Række rent statslige Funktioner at varetage, slog

ban dog samtidig fast, at dens Medlemmer først og frem 

mest maatte betragtes som Kommunens Embedsmænd.

Derfor maatte det anses for stridende mod Stadens Tarv,

at samtlige Magistratsherrer var juridisk uddannede Stats-

embedsmænd, som beskikkedes af Danske Kancelli og i

adskillige Tilfælde var ganske fremmede for Byen og dens

Borgere.

Ud fra denne Opfattelse foreslog Bang, at der »tilfor-

ordnedes« Magistraten nogle borgervalgte ulønnede Med

lemmer, som alene skulde tage Del i de rent kommunale

Forretninger. For øvrigt fandt han det, i Overensstem

melse med formodet ældre Skik og Brug,1) »uden Tvivl

naturligt«, at ogsaa nogle af Magistratens lønnede Med

lemmer »valgtes af Communen ved dens Repræsentanter«

— i begge Tilfælde dog paa Regeringens eller Kongens

»Approbation«, henholdsvis for 6 og 12 Aar ad Gangen.

Endelig henstillede Bang, at Magistratens lønnede Med

lemmer fremtidig blev færre i Tal, men oppebar større

Gager, en Tankegang, han analogt overførte paa Stadens

Embedsmænd; disse »Betjente« burde ansættes af Kom

munalbestyrelsen, enkelte dog med kongelig Stadfæstelse.

Som vanligt paaberaabte Andragendet sig de i Prøjsen

herskende Forhold.2)

Det Bang’ske Hovedræsonnement forekom ganske visst

A. S. Ørsted principielt urigtigt, idet han holdt det for

rettest, at de to Bykollegier burde sammensættes paa væ

sensforskelligt Grundlag, Magistraten kun ved kongelig

7) Andragendet nævner ikke Reskripterne 2/s 1691 og 27/

1748,

§ 17, ikke heller Forordning

1800, § 17, om Valg af Raadmænd.

I en allerede foreliggende Afhandling, som forventelig vil frem 

komme i Aar eller næste Aar, har Forfatteren udførligt behandlet og

saa dette Æmne; jfr. Forordet.

2) St. T. 1835—36, Sp. 1241—44.

Københavns Kommunalforfatning af 1840