95 / 707
8 0
Flemming Dahl
Udnævnelse, Borgerraadet udelukkende ved Borgernes
frie Valg.
Paa den anden Side maatte han erkende, at Forslaget,
i Forhold til, hvad der fandt Sted i andre Lande, var
maadeholdent. Og han indrømmede, at det kunde have
sine Fordele, at Magistraten talte ogsaa »borgerlige« (d.
v. s. ikke juridisk uddannede, af Borgerrepræsentationen
blandt Borgerne valgte) Raadmænd i sin Midte, naar blot
Regeringselementet beholdt Flertallet. Endelig havde Kon
gen i Udkastet til en tilsvarende Anordning for Provins
byerne tilstaaet »de mere betydende Kjøbstæder« hver
een å to borgerlige Raadmænd.1)
I sin Betænkning af 5. April 1837 henstillede Ørsted
derfor til sine Kolleger i Danske Kancelli, at man — under
Hensyn til Magistratens Organisation og Forretningernes
Omfang — gav København 3 saadanne ulønnede Raad
mænd.2)
Overensstemmende hermed foreslog Generalprokurøren
et halvt Aar senere i sit »Foreløbigt Udkast til Anordning
angaaende Cominunalbestyrelsen i Kjøbenhavn«, § 3,
at sammensætte Magistraten af Overpræsidenten, 3 Borg
mestre, 5 kongeligt udnævnte, retskyndige Raadmænd og
3 ulønnede, paa 8 Aar valgte, »borgerlige« Raadmænd.3)
Herimod rejste Kancellikollegiet ved sin Votering sidst
paa Aaret 1837 ingen Indvendinger;4) men allerede for
inden havde man paa anden Maade maattet tage Stilling
til dette Hovedpunkt. Æren herfor tilkommer Overpræsi
dent A. C. Kierulff (1782— 1846), hvem Ørsted under-
haanden havde forelagt det foreløbige Udkast.
Af denne betydelige Personlighed har tidligere Skriben!) Anordning 24/i0 18.37, § 1, C. T. 1837, S. 884.
2) Ørsteds Betænkning
5/4
1837, »Bilag«.
3) Foreløbigt Udkast, »Bilag«.
4) Votering 26/io—31/i2 1837, »Bilag«.