8 2
Flemming Dahl
J. H. Mundts Befordring til 3. Borgmester,1) i hvilken An
ledning det paahvilede ham at afgive Indstilling
0111
Be
sættelsen af den ledige Raadmandspost, forudskikkede
han nemlig nogle Betragtninger over Magistratens øje
blikkelige — og ønskelige — Sammensætning:
Da Magistraten er dels Øvrighed, dels Bestyrer af Byens
økonomiske Forhold, navnlig af Overformynderiet, er
ikke blot juridisk Uddannelse og Sagkundskab, men og-
saa »særdeles Indsigt og Færdighed i Regnskabsvæsen og
Bogføring« paakrævet —
den
er for Tiden 1. Borgmester
Fr. Chr. Schåffer ene om.2)
Idet Kierulff en passant understreger det uheldige i, at
alle Magistratsmedlemmer har samme Ansvar for det for
svarlige T ilsyn med Kassevæsenet, skønt dette i Praksis
varetages af et enkelt Medlem, fremsætter han da det po
sitive Reformforslag, at man ved en Genopvækkelse af
Reskripterne af 2. Maj 1691 og 27. December 1748, § 17,
samt Forordning af 21. Marts 1800, § 17, paany skal ud
nævne nogle borgerlige Raadmænd.
Disse, som ikke burde vælges udelukkende blandt de
32 Mænd, skønt Repræsentanterne selvfølgelig altid —
paa Grund af deres store Indsigt i Sagerne — maatte
være særlig kvalificerede, skulde specielt sysselsætte sig
med Regnskabsvæsenet, maaske som en »Kassekomité«,
der associeredes de Medlemmer af Magistraten, under
hvem Regnskabsvæsenet sorterede. Derimod skulde de ju-
!) Legatstifteren, Konferensraad Just Henrik Mundt (1782— 1859)
var 1816— 37 Raadmand, 1837—57 Borgmester i København (H. M.
1. Rk., VIII, S. 38).
2)
Kierulffs Fremhævelse af Schaffers Forrelningsdygtighed er af
Interesse ogsaa af den Grund, at den meget skrivende Borgmester
med de hyppige Særstandpunkter baade i Samtid og Eftertid har
vundet Ry som en negativt indstillet, nærmest uforbederlig Kveru-
lant. Sandsynligvis vil ogsaa en Revision af denne summariske B e
dømmelse, f. Eks. i Dansk Biografisk Leksikon, være ønskelig.