145 / 361
ner at kunne fælde den med det raaeste af alle
Vaaben, Grinet. Det er dem, den nye Kraft
allerførst og lettest faar Bugt med, thi det er
iblandt dem, i denne Livvagt af Indskrænkede,
at enhver ny Magt finder sine viljeløseste Sla*
ver. De, som ler, det er de samme som dem,
der raaber Hurra, Eftertravernes Hob, der be*
gynder med Intet at forstaa og ender med Intet
at turde kritisere.«
Af Bogen
Det unge Tyskland
hidsættes følgen.«
de Billede fra Afsnittet om Heine med dets karak*
teristiske Blanding af
Chutspe
og
Chain:
»Nyere europæisk Literatur er rig som Noahs
Ark. Den har vilde og tamme Dyr, kongelige
Løver og mægtige Ørne, plumpe Bjørne og
hvide Svaner, kloge Ræve og forfængelige Paa*
fugle og smægtende Nattergale, ikke at tale om
Æsler og Hunde og Aber i Overflod. Den har
ogsaa en Antilope.
Og Antilopen var slankere og mere yndefuld
end alle Markens vilde Dyr, som Gud Herren
havde skabt, og den sagde til Kvinden: Mon
Gud skulde have sagt: I maa ikke spise af alle
Havens Trær?
Thi det var Antilopen, som sagde det.
Antilopen er aarvaagen, indsmigrende, bevæ*
gelig; naar den føler sig tryg, er den munter og
skelmsk, altid er den smidig og hurtig og gra*
tiøs. Dens Væsen er Ynde. Der gives en Anti*
lopefamilie, som hedder
Beni Israel.
Til den maa
Heinrich Heine have hørt.«
*39