Yderligere anføres følgende Eksempel, hentet
fra Edvard Brandes’ Forord til
Breve fra I. P. Jan
cobsen
— dette Stykke Prosa, der sammen med
Afhandlingen om Michael Wiehe hører til det per*
sonligste, han har skrevet — men tydeligt mærket
af Manddomstidens stærkere og stærkere Udtør?
ring af Stilen og deraf følgende Affarvning af Spro?
get:
»Men rimeligvis fortrædigede dette ikke Jacob?
sen særdeles. Man vilde synes, at han, i hvis
Digtning der straaler saa stærke Farver, maatte
attraa den rige Tilværelses Pragt omkring sig,
men maaske vilde selv hvad Rigdom kunde
skaffet tilveje udenom ham, aldrig svaret til,
hvad han saa med Sjælens Øje, og iøvrigt var
han fra Opvæksten tarvelig vant. Skønt ingen?
lunde oprunden af fattige Kaar, havde han dog
i sit Hjem kendt saa meget større Tarvelighed,
som en Fordring til Velvære slet ikke opstod
hos hans Forældre.«
Vender vi os nu fra Manddomstidens Stil i al
Almindelighed, og undersøger vi dens Tone i For?
hold til konkret Beskrivelse f. Eks. af Kvinden,
sensuelt, aandeligt og sjæleligt betonet, anføres
følgende illustrerende Eksempler:
I den lille yndefulde Skitse
Filomena
tegner Ge?
org
Brandes
den unge Kvindeskikkelse med disse
kysk forelskede Akvarelfarver:
H
3