GeorgBrandesEtPortræt

ret meget—har jeg udnyttet udenfor, og Universi*

tetet har forlængst faaet Erstatning for mig i to

Mænd, hvoraf den ene er lærdere end jeg og

den anden har fordybet sig i Danskheden og er

blevet Almenhedens Yndling. Literaturen er

derfor her i de bedste Hænder.

Jeg takker Universitetet og bringer det her*

ved gennem Professor Erslev min Hyldest.«

Men helt og fuldt var Georg Brandes — som

andre — sig selv i sit Hjem, og allerintimest i Hjer*

tet af sit Hjem:

Værkstedet.

—

Naar jeg tænker tilbage paa de Hundreder af

Gange jeg har besøgt ham, oftest paa Strandboule*

varden, hvor han boede den sidste Snes Aar af sit

Liv, erindrer jeg aldrig at have set ham andre Ste*

der end i Arbejdsrummet — naar undtages Spise*

tiderne eller naar de hyppige Sygdomsanfald tvang

ham til Sengs. —

Aabnede man Døren til hans Arbejdsværelse,

der vendte ud mod Holsteinsgade, sad han i fuldt

Lys, Dagslys eller skarpt elektrisk Lys, ved Skrive*

bordet i Nærheden af det store Karnapvindu. En

Skærm, som ved Indflytningen i sin Tid var blevet

anbragt over Lampen for at beskytte hans Øjne,

rev han ned, saa snart han saå den. Paa Grund

af de lidt korte Ben sad han i en paafaldende lav

182