GeorgBrandesEtPortræt

Baggrund af hans Væsen og af den Epoke, han

havde givet Navn, og med Perspektiv ud i en

Fremtid, der politisk, socialt og kunstnerisk bygs

gede videre paa hans Værk — da smeltede stort

og smaat sammen i et Indtryk af en Personlighed,

der var stor, netop fordi intet menneskeligt —

hvor smaat det end syntes — var ham fremmed.

Som et Eksempel blandt mange paa hans nervøse

og impulsive Indstilling til Øjeblikket anføres to

Smaabilletter afsendt med en Dags Mellemrum:

»Jeg er ankommen hertil i ét Træk fra Rom.

Ifald det passer Dem, saa se et Øjeblik ud til

mig i Aften mellem 8 og 9.

Jeg har en Grund, hvorfor jeg gerne vil være

incognito nogle Dage. Vær saa venlig

kun

sige til Deres Frue, at jeg er her, ikke engang

til X . . . og Y . . ., naar de om kort Tid kommer.«

Og Dagen derpaa dette hastige Kort:

»Der er ikke noget at

fortie.

De maa f. Eks.

gjerne sige til

Z .

., at jeg er her. Jeg vilde gjerne

have Lejlighed til at sige ham Tak for

en sværmerisk Artikel; men véd ikke hans

Adresse.«-------

Alle Døgnets Smaatterier beskæftigede ham —

Bysnak, Menneskenes Plagerier og Utaknemmelig*

hed, Pressens Drillerier og Indiskretioner. Ja, selv

Diskretion foruroligede ham: Ligesom Ensom*

heden trykkede ham, trykkedes han af Stilhed om

1 88