GeorgBrandesEtPortræt

Træk fra sit lange og indholdsrige Livs Myriader

af Oplevelser — Mænd og Kvinder, han havde

truffet, Begivenheder han havde fulgt og overværet

hjemme og ude. Michael Wiehe, Fru Heiberg,

Sarah Bernhardt og Duse, Kainz og Lewinsky —

H. C. Andersen, PaludamMliller, I. P. Jacobsen,

Bjørnson, Ibsen og Strindberg — Taine, Brødrene

Goncourt, Zola og France — Bismarck, Moltke,

Disraeli. Nu og da illustrerende Samtalen gennem

Breve, han nylig havde modtaget. Han havde

altid en Pakke Breve liggende »i Snoren«, som han

kaldte det, fordi han bandt en Sejlgarnssnor om

de ubesvarede Breve. Ordensmenneske, som han

var, havde han »lagt sig fornuftige Vaner til«, der*

iblandt dén, at besvare Breve omgaaende. Men

skønt han daglig besvarede Breve i Bunkevis,

voksede dog Pakken »i Snoren«, idet han samtidig

med Besvarelserne indledede en ny Korrespom

dance med nye Korrespondenter, hvis Svar saa

atter krævede Besvarelse. Sad man i hans Stue,

naar Posten kom, greb han med en Blanding af

Fortvivlelse og Begærlighed de ankomne Breve,

Hefter og Blade — fortsættende Samtalen, mens

han samtidig aabnede et Brev og gennemfløj en

Avisside. Var der Brev fra en berømt Samtidig,

holdt han nok af at læse det op, imens hans Øjne

over Brillerne fulgte Tilhørerens Minespil. Kendte

han ikke Haandskriften udenpaa Konvolutten, sag*

190