GeorgBrandesEtPortræt

hen og kiggede i dem, udbrød han til Konens For*

færdelse: »Du Altforbarmende — tror De det gaar

an at lade en ganske borgerlig Larsen ligge sammen

med en fransk Hertuginde!« Da samme Kone en

Lørdagaften skulde gaa og Brandes bad hende om

Afregning, gav han hende det skyldige Beløb —

og sagde saa: »De er jo gift? Og har Børn? Fulde

fire! Saa skal De vel i Skoven imorgen? — Vist

saa! Tag disse Par Skilling her« — og han tømte

Portemonnaiens Indhold ud paa Bordet — »gør

nu ingen Ophævelser og lad være med at sige Tak,

men gør Dem en glad Søndag imorgen sammen

med Manden og U ngerne .«--------

Naar han saa var færdig med en Side af det

gule Koncept, lænede han sig tilbage i Skrivebords*

stolen, lod Hænderne glide gennem det blanke,

bløde Haar og gned sig med Haandens Bagside i

hurtigt glidende Tryk over de anstrengte, lidt fug*

tige Øjne. Bøjede sig saa frem mod den Besøgende

og rakte ham sin Haand med det levende Haand*

tryk, der var ham egent. Og Samtalen begyndte ...

Samtalen —? Enetalen —? Samtale og Ene*

tale i uadskillelig Forening. Det begyndte altid

med, at han interesseret spurgte om, hvad Nyt der

var hændet, siden vi sidst havde set hinanden.

186