191 / 361
gammeldags Stol, bøjet over det gamle Skrivebord,
med et gammelt rødt Skillings*Penneskaft i den
stærke Haand — ilende i spinkel Flueskrift med
Blækkets lila Farve henover det gammeldags gule
Koncept, beskaaret i korrekte Kvadrater. Penne*
skaftet var ham en Helligdom, en Talisman. Da
det en Dag var bortkommet, mistænkte han i sin
Desperation en allieret Gesandt for at have bort*
ført det som Krigsbytte — men genfandt det til sin
Henrykkelse i Papirkurven. Konceptpapiret var
ham ligesaa uundværligt som Penneskaftet. Da
han engang var i Taormina, sendte han mig føl*
gende Ekspresbrev:
»Jeg skrev til Dem igaar, men er nødt til at
skrive igen idag for at plage Dem om en Tjene*
ste.
Mit gule Skrivepapir slipper om nogle Dage
op, og saa er jeg leveret, thi jeg kan ikke skrive
paa andet Papir.
Ovenpaa
mit Manuskriptskab i min Spise#
stue plejer jeg altid at lægge dette Papir. Der
maa rimeligvis være noget deraf endnu. Dog
nej, der er næppe mere; thi jeg ser, at Omslaget
dertil har jeg med.
Jeg ¡maa da bede Dem være saa elskværdig at
gaa ind til Papirhandler Petersen i Lille Kirke#
stræde ved Nikolajtaarn, den store Papirhan*
del, og kjøbe mig saa meget deraf, at det gjør
en Rulle, ikke altfor tynd, ikke altfor tung, og
sende mig denne Rulle. Udgifterne kan ikke
i8 3