186 / 361
»Lidt efter lidt lagde Støjen sig. Der blev Stil*
hed. Rytterne bandt deres Heste ved Slotsgitte#
ret og lagde sig ned paa Jorden i deres Kapper.
Slotsgaarden lignede snart en Bivouak i en erob#
ret By.«
Og endelig dette Billede fra Festligheden i
Anledning af 40 Aarsdagen for hans første Fore#
læsning paa Universitetet:
. . . I Annekset er alle Salens Pladser besat, mest
af unge Mænd og Kvinder, langs Sidevæggene
staar Folk sammenpakket som Sild i en Tønde,
ved Døren trænges Efternølerne for at slippe ind.
Lige under Katedret en Række Stole for nogle faa
Indbudne, mest Venner, hvis Nærværelse han har
ønsket. Endelig aabnes Døren fra højre. Georg
Brandes træder ind, festlig klædt, med Blus paa
Kinderne, fulgt af Universitetets Rektor, Professor
Kr. Erslev, medens de Literaturprofessorer, for
hvem det burde have været en ærefuld Pligt at
komme til Stede — dobbelt ærefuld, fordi Brandes
hædrende nævnede deres Navne i sin Tale — kun
glimrer ved deres Fraværelse. Professor Erslev
gaar op paa Katedret, Brandes sætter sig mellem
sine Venner. Under Erslevs smukke Hyldest sæn#
ker han sit Hoved — da jeg et Øjeblik ser hen paa
ham, sidder han, som det er hans Sædvane, yderst
paa Stolekanten, beskeden og beæret. Jeg husker,
180