Seinen og Larm af Heste og Vogne. En Postvogn
svingede i skarpt Trav ind ad Slottets Gitterport,
fulgt af en tusindtallig Rytterskare, der svang Sab?
lerne og løftede et
Leve K ejseren !
over Slotsplads
sen. Generalerne, der havde samlet sig paa Slots?
trappen, drog deres Kaarder og ilede ned . . .
Atter gjorde Georg Brandes en Pause. Den
beregnede Stilhed midt i Dramaets Brænding sams
lede Salens Tilhørerskare i et tilbagetrængt Aande?
dræts Spænding. Saa kastede han sig pludselig ind
i den overspændte Stilhed, idet han med en heftig
Haandbevægelse ligesom
greb
om Tilhørernes
Hjerte og fortsatte i rivende Tempo, skarpt betos
nende de udhævede Ord:
»Napoleon blev
revet
ud af Vognen, baaret fra
Arm til Arm ind i Forsalen, hvor andre Arme
løftede
ham i Vejret. Saa blev han i Løb
baaret
op ad Trappen. Et Slags
Delirium
betog hans
Trofaste. De
kærtegnede
ham,
knugede
hans
Hænder og hans Legem.
Og
Hoben,
der
bar
ham, tørnede
heftigt
sam?
men med
Hoben,
der
styrtede
ned fra de øvre
Etager for at møde ham. De to Flokke var ved
at presse hverandre
ihjel,
og der var Fare for,
at Kejseren skulde blive
kvalt.
Coulaincourt
raabte
til Lavalette: Hold Dem
for Guds Skyld
foran
ham. Lavalette stemmede
sig mod Strømmen og steg
baglænds
opad Trap*
pen, stadig et Trappetrin foran Kejseren
og
1 78